18. juni 2021
Den litterære tur 1. juni går til Rønnebæksholm. Foto: Anna Møhl
Den litterære tur 1. juni går til Rønnebæksholm. Foto: Anna Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Litteraturen i bevægelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Litteraturen i bevægelse
Næstved - 06. maj 2021 kl. 15:19

I uge 19 starter Næstved Bibliotek en række guidede litterære ture forskellige steder i byen. Der bliver to ture i Digtervejskvarteret, hvor den første tur er tirsdag den 11. maj kl. 10.00- ca. 11.30. Dernæst er der en tur på Rønnebæksholm i Grundtvig og Marie Tofts fodspor. Arrangementerne er en del af den landsdækkende kampagne "Sammen i bevægelse", som Næstved Bibliotek og Borgerservice kører i uge 18-23.

I Næstved ligger det såkaldte »Digtervejskvarter«, et dejligt område, som er omkranset af grønne arealer. Her har alle vejene navne efter kendte digtere og forfattere. I dagligdagen er det nok de færreste, som går og tænker over, hvad de egentlig har skrevet, hvornår de levede m.m. I forbindelse med kampagnen "Sammen i bevægelse" har vi planlagt to kortere litterære ture i Digtervejskvarteret, hvor man sammen bliver lidt klogere på, hvad fx Karen Blixen, Edith Rode, Thit Jensen, Jeppe Aakjær m.fl. har skrevet.

Fart på litteraturen

De to kulturformidlere fra biblioteket læser op forskellige steder undervejs. Kort sagt, vi sætter litteraturen i bevægelse og tager den med ud på vejen. Tur nummer to er den 25. maj kl. 10.

Turen til Rønnebæksholm 1. juni kl. 10 går rundt i den smukke park i Grundtvig og Marie Tofts fodspor. Man kigger lidt på kunsten i parken samt Grundtvigs pavillon, »Venligheden«. Undervejs læser kulturformidlere højt og fortæller om Grundtvig og Marie Toft. En sundhedskonsulent fortæller lidt om de vigtige hverdagsbevægelser i relation til kampagnen »Sammen i bevægelse«. Tilmelding på Næstved Biblioteks hjemmeside.

ribo

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk