16. december 2019
38-årige Lotte Bang er hentet ind som ny leder af Karrebæksminde Privatskole - den femte på tre år. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

38-årige Lotte Bang er hentet ind som ny leder af Karrebæksminde Privatskole - den femte på tre år. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lille privatskole overlever elevflugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lille privatskole overlever elevflugt
Næstved - 03. juli 2019 kl. 10:47
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har været turbulente tider på Karrebæksminde Privatskole siden skolen kom til verden i 2016 med stor udluftning af skoleledere, elevtallet og personale.

arrow Læs også: Far til søn med autisme: Han stråler

- Men nu er der ro på skolen, elevtallet er stabilt og vi er inde en god udvikling, fortæller den nye bestyrelsesformand Katrine Essendrop.

En enig bestyrelse har hentet 38-årige Lotte Bang ind som skolens nye leder - den femte på tre år. Hun er ikke læreruddannet, men kommer med en baggrund som mellemleder i Næstved Kommunes økonomiafdeling og har dermed godt styr på finanserne på det lille private skoletilbud i Karrebæksminde.

- Lotte Bang har arbejdet på skolen som frivillig i foråret og afløser Ulla Madsen, der trækker sig som leder, men fortsætter som underviser. Det er helt efter planen, siger Katrine Essendrop.

Sidste år var skolen i krise efter at elevtallet var faldet fra 82 til blot 40 elever. Men ifølge Katrine Essendrop er der udsigt til stigende elevtal næste skoleår.

- Vi har netop sendt 40 børn på sommerferie og forventer i omegnen af 45 elever næste skoleår. Økonomien ser også fornuftig ud, så vi ikke behøver frygte for skolens eksistens, siger den nye bestyrelsesformand.

- Jeg har selv en pige med asperger, en mild form for autisme. Hun har været med siden begyndelsen i 2016 og har udviklet sig rigtig fint i trygge rammer. Vi får også tilgang af elever fra folkeskolen, som lider af skolevægring. Det er typisk børn, der har det svært i en klasse med mange elever og skiftende lærere, og savner trygge rammer på en lille skole. Det kan vi give dem her, siger Katrine Essendrop, der til daglig arbejder som sygeplejerske på Næstved Sygehus.

Karrebæksminde Privatskole blev født, da politikerne i byrådet oprindelig varslede lukning af byens folkeskole. Folkeskolen fik lov at overleve og nu er privatskolen på Kirkebakken 8, nu at anse som et supplement til Lille Næstved Skole, afdeling Karrebæk.

- Og så er det et ekstra spændende skoleår vi går ind i, da vi for første gang skal føre en afgangsklasse til eksamen, siger Katrine Essendrop.

arrow Landsformand: Et voldsomt svigt af børnene
11. juni 2019 kl. 10:58 Opdateret: kl. 10:55
arrow Forældre: Millionunderskud gør vores syge børn raske
11. juni 2019 kl. 05:53 Opdateret: kl. 17:17

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk