27. maj 2020
Lingeributikken sælger både badetøj, undertøj, nattøj og strømper.Foto: Ida Steenfeldt Andersen
Lingeributikken sælger både badetøj, undertøj, nattøj og strømper.Foto: Ida Steenfeldt Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Legendarisk lingeributik i bymidten er gået konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Legendarisk lingeributik i bymidten er gået konkurs
Næstved - 06. december 2019 kl. 09:59
Af Ida Steenfeldt Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerede fra torsdag morgen var ingen forbipasserende i tvivl om, at der blev solgt ud i Fleur By Raagaard i Næstved. Skilte ude på Kindhestegade, i butiksvinduerne og opslag på Facebook fortalte alle handlende, at der bliver afholdt ophørsudsalg, og at alle varer derfor er sat ned med 50 procent.

arrow Læs også: Butiksejer: Trods konkurser og butiksdød går det også godt

Konkursen er begæret af en af butikkens kreditorer. Det oplyser Advokatfirmaet Advodan, der står for at afvikle konkursen.

- Butikken skylder nogle penge, som de ikke kan betale. Hverken nu eller på længere sigt, forklarer Advokatfuldmægtig i Advodan, Nikolaj Madsen.

Han ønsker ikke at komme nærmere ind på beløb eller kreditor.

Den nuværende indehaver af butikken Helle Nielsen er sørgmodig over at måtte lukke sin butik. I en kommentar til Sjællandske skriver hun, at det er som at sige farvel til sit »barn«

- Det gør ondt helt ind i sjælen.

Selv har hun været indehaver af butikken i 13 år, men den har reelt eksisteret siden 1974. Her åbnede den i Gøyernes Gård og er senere flyttet til Kindhestegade, hvor den nu kommer til at lukke fra.

- Om tiderne er til den type butik, jeg brænder for, må fremtiden vise. Vinduer lukkes og nye åbner som bekendt, skriver hun.

Hun forklarer også, at det gør »overordentlig« ondt at sige farvel til sine kunder, der kommer fra nær og fjern.

- Jeg takker alle, der har støttet Fleur og mit projekt, skriver hun.

Selvom butikken ikke skal med ind i 2020, sælger de stadig både BH'er og badetøj. Af en seddel i butiksvinduet fremgår det, at der som udgangspunkt er åbent frem til den 30. december, men at butikken forbeholder sig retten til at lukke inden da.

Derudover er der også trådt nogle særlige handelsbetingelser i kræft i forbindelse med konkursen.

Torsdag middag var der godt gang i kasseapparatet. Medarbejderne kom dog ikke nærmere ind på, om det skyldes de halverede priser eller julehandlen.

arrow Game over i Gamestop: Lukker i Storcenteret
06. december 2019 kl. 17:55 Opdateret: kl. 10:03
arrow Populær kiosk lukker
04. december 2019 kl. 13:10 Opdateret: kl. 10:27
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk