26. juni 2019
I dokumentaren Amys Vilje genser Amy Steen sin morfar.Foto: Sonntag Pictures
gallery icon

Se billedserie

I dokumentaren Amys Vilje genser Amy Steen sin morfar.Foto: Sonntag Pictures
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landskendt adoptivbarn har hovedrolle i ny dokumentar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landskendt adoptivbarn har hovedrolle i ny dokumentar
Næstved - 17. januar 2019 kl. 19:45
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad sker der, når et barn bortadopteres og får en ny familien på den anden side af jordkloden? Amy Steen kan give noget af svaret.

arrow Læs også: Børnerådets formand gik i protest efter Amy-sagen

Som seksårig eller måske 10-årig kom hun i 2009, sammen med sin lillesøster, til Næstved som adoptivbørn. De flyttede ind hos deres adoptivforældre, og her blev Tigist Antina til Amy Rebecca Steen. Amy Steen mistede ikke bare sit navn. Hun mistede også sit oprindelige sprog, sin biologiske familie og sin forhistorie.

Siden da blev Amy Steen landskendt. Efter halvandet år gav hendes adoptivforældre op og Amy Steen flyttede ind hos en plejefamilie i Myrup syd for Næstved. Bare 11 måneder senere blev Amy Steen mod sin vilje med magt båret ud af huset og tvunget ind i en bil. Næstved Kommune mente, at den dengang 11-årige pige ville få en bedre opvækst på et opholdssted med uddannede pædagoger.

En video af den tumultariske tvangsfjernelse med et skrigende og sparkende barn gik landet rundt og kritikken haglede ned over Næstved Kommune.

24. januar viser TV2 instruktøren Katrine W. Kjærs dokumentar Amys Vilje om, hvordan et barn bliver tabt i adoptionssystemet. Amys Vilje har været fem år undervejs.

Instruktøren Katrine W. Kjær har fulgt Amy Steen hos plejefamilien i Myrup, men især på flere rejser til hjemlandet Etiopien. Her genser hun sin familie og begynder at lægge planer for, hvor i verden hun hører til.

Amy Steen er i tvivl. Skal hun være i Danmark, hvor hendes adoptivforældre vendte hende ryggen? Eller skal hun bygge en tilværelse op i Etiopien, hvor hun kan være sammen med sin mor og søskende? Som hun selv siger, da hun får opholdstilladelse i Etiopien:

- Før var det kun min hudfarve, der sagde, at jeg var etiopier. Nu har jeg det på papir. Mit liv har altid bare været noget på et stykke papir. Det har aldrig handlet om mig.

I den biologiske families favn møder Amy Steens planer om at bosætte sig i Etiopien og gå i skole, stor modstand. Hendes morfar, som hun genser i en lille landsby, tøver ikke. Han mener, at Amy skal rejse tilbage til Danmark og få en god uddannelse.

- Hvad skal hun her? Lad hende rejse tilbage, siger han.

Amy Steens mor og elskede storesøster deler synspunktet. Der er ikke nogen fremtid for Tigist i hendes fædreland.

Amy Steen har været i Etiopien flere gange. Oftest sammen med Arun Dohle fra fra foreningen ACT, Against Child Trafficking. Arun Dohle er adopteret fra Indien af en familie i Tyskland. Han arbejder for børns rettigheder og adoptionsforhold. Han mener, at Amy Steen er offer for børnehandel. Det er oftest Arun Dohle, der sponserer Amy Steens rejser og ophold i Etiopien.

I dag bor 18-årige Amy Steen i en social ungdomsbolig i Næstved og er på kontanthjælp.

arrow Børns Vilkår kritiserer Amy-sag
24. november 2016 kl. 12:55 Opdateret: kl. 10:06
arrow Kommunen betaler til Amys ophold i Etiopien
19. november 2016 kl. 11:54 Opdateret: kl. 18:35
arrow Stak af fra Danmark: Nu har Amy det godt i Etiopien
17. november 2016 kl. 09:28 Opdateret: kl. 17:02
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk