23. september 2021
Players spiller i løbet af eftermiddagen. fra venstre ses Jakob Martinsen, keys, Hanne Boskov, vokal, Thomas Gislinge, trommer og vokal, Michael Buchardt, guitar og John Christiansen, bassist. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Players spiller i løbet af eftermiddagen. fra venstre ses Jakob Martinsen, keys, Hanne Boskov, vokal, Thomas Gislinge, trommer og vokal, Michael Buchardt, guitar og John Christiansen, bassist. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsbyen skal da fejres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsbyen skal da fejres
Opdateret 28. juli 2021 kl. 11:29
Næstved - 28. juli 2021 kl. 11:16
Af Per Wittper.witt@sn.dk

Det var to meget unge brødre ved navn Bo og Bjarne Nielsen, der etablerede en nyskabelse ikke blot i Næstved men på landsplan, da de åbnede spillestedet Landsbyen i Grønnegade for 50 år siden.

arrow Læs også: Nyt vejskilt skaber drama ved rideskole: En hest gennem forruden slår altså ihjel

Den gamle bygning havde været Sydsjællands Frøkompagni men i ca. syv måneder havde stedet senest været et spisested ved navn Rytterkroen, før indehaveren kapitulerede og tibød de to sønner af Christian Nielsen at overtage bygningen.

Ung med de unge gæster

De var henholdsvis blot 23 og 29 år gamle, men det afskrækkede dem ikke, for de var i bogstavelig forstand flasket op med barmiljøet, da deres far, Christian Nielsen, havde Cafe City lige overfor i gaden. Det man i dag vil karakterisere som et ægte brunt værtshus.

- Det var ikke et værtshus som fars, vi ville skabe i bygning men en vaskeægte engelsk pub, husker Bjarne Nielsen.

Unikt spillested

Men problemet var, at lokalet var for lidt stort til at lave en pub, så de så nye muligheder. Det endte med at blive et spillested med levende musik hver eneste aften i ugen samt diskotek fyldt med sveddryppende dansende på gulvet til langt over midnat. Det blev for mange det sted man uge efter uge mødte vennerne og fik nye efter en svingom på dansegulvet. Der var så trangt i lokalerne at man slet ikke kunne undgå at få nye bekendtskaber. Hvis man altså kunne få ørenlyd for det spillende band eller Barry Whites dunkende rytmer.

- At have levende musik hver aften var noget helt nyt på landsplan. Jeg mener at kun Exalon på Strøget kunne det samme, siger Bjarne Nielsen, der i dag er 50 plus 29 år = 79.

- Vi ville finde et godt navn til spillestedet, og overvejede mindst sytten navne, men endte altså med Landsbyen. Måske lidt med tanken, at nogen kunne huske det populære spillested med det navn i Jernbanegade, siger Bjarne Nielsen.

En del år drev broderen Bo Cafe City overfor før den blev ombygget og omdøbt til Landsbypubben i 1980.

Indtog Tivoli

Sideløbende med Landsbyen begyndte de to brødre at ekspandere. De havde også de populære diskoteker Show Boat i Karrebæksminde, konkurrenten Diskotek Admiralen i Kindhestegade i Næstved, spisestedet Rådhuskroen - og stadig Landsbypubben.

I København indtog brødrene Tivolis koncertsals restauranter, der bestod af ikke færre end seks steder: Dansetten, Caféen, Bixen, Lysthuset, Steinars Bar og Pølsebaren.

Ejendomsudvikler

- I dag har jeg stadig Landsbypubben men lægger de fleste kræfter i ejendomsudvikling i Slagelse, oplyser Bjarne Nielsen.

Fest i gårdhaven
Det er mange år siden Landsbyen fik andre navne, men det skal ikke være en forhindring for en lille fest, og den holdes i Landsbypubbens gårdhave på fredag fra klokken 13 til 17.

Her er alle inviteret til at markere fødselsdagen for Landsbyen, og mon ikke mange gæster fra sidste århundrede vil indfinde sig.

- Det håber jeg virkelig. Det vil da være sjovt at møde gæster, der sikkert som mig er sidst i 70´erne, siger Bjarne Nielsen med et smil. Tre bands leverer livemusik - Jens K & Co, Basse og Finn Sørensen samt Players. Bands som mange måske kan huske fra besøg på spillestedet dengang i 70´erne hvor skuldrene var med vat og håret krøllet og langt som danske The Walkers eller svenske ABBA var ambassadører for.

Robert Arne Hansen har forpagtet Landsbypubben de seneste 12 år, og han lover fuld fest frem til 02 nat.

arrow Nægtet teoriprøve uden coronapas og slog køreprøvesagkyndig
28. juli 2021 kl. 19:34 Opdateret: kl. 19:34
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk