16. oktober 2021
Dansk Folkepartis trio i byrådet topper partiets liste til byrådsvalget. Fra venstre Niels Kelberg, Githa Nelander og Thomas Palmskov. Foto: Mogens Lorentzen
gallery icon

Se billedserie

Dansk Folkepartis trio i byrådet topper partiets liste til byrådsvalget. Fra venstre Niels Kelberg, Githa Nelander og Thomas Palmskov. Foto: Mogens Lorentzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kup-plan afblæst: DF har genvalgt gruppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kup-plan afblæst: DF har genvalgt gruppen
Næstved - 01. september 2016 kl. 18:36
Af Mogens Lorentzen

Så er der igen ro i Dansk Folkepartis Næstved-bestyrelse. Efter to formandsskift siden sommeren, har partiet holdt opstillingsmøde. Og medlemmerne har genvalgt byrådsmedlem Niels Kelberg til partiets spidskandidat. Han er samtidig Dansk Folkepartis borgmesterkandidat til valget næste år.

På andenpladsen er byrådsmedlem Thomas Palmskov, mens partiets tredje byrådsmedlem Githa Nelander er placeret på tredjepladsen.

Opstillingslisten har syv kandidater. Foruden de tre nuværende byrådsmedlemmer er den tidligere formand Annette Kelberg, den nyvalgte formand Nicolai Hamann og veteranerne Ole Christiansen og Flemming Harlou, der har været opstillet flere gange.

- Vores mål er fem mandater i det nye byråd. Og drømmescenariet er naturligvis, at vi også besætter borgmesterposten, siger partiets konstituerede formand Nickolaj Hamann, 23 år. Han har overtaget formandsposten efter nogle turbulente måneder i Dansk Folkepartis Næstved-afdeling.

Balladen startede, da næstformand Bent Dahl på et bestyrelsesmøde i starten af juni fik flertal for et mistillidsvotum til formand Annette Kelberg.

»Kup«, sagde hun.
Ikke så snart havde Bent Dahl overtaget formandsposten, før han fortalte Sjællandske, at Dansk Folkeparti stillede med byrådsmedlem Githa Nelander som borgmesterkandidat.

Det skabte mildt sagt en del postyr i starten af sommeren, og Bent Dahl måtte offentligt beklage, at han havde beskyldt byrådsmedlem Niels Kelberg for at fuske med regnskaberne. Og i øvrigt måtte vente på et opstillingsmøde, før borgmesterkandidaten blev fundet.

Bent Dahl har nu forladt Dansk Folkeparti, og på et bestyrelsesmøde i sidste uge blev Nickolaj Hamann konstitueret. Den næste ordinære generalforsamling er i foråret 2017.

Den 23-årige Nickolaj Hamann har gjort lynkarriere i Dansk Folkeparti. Han blev medlem i starten af 2014, og valgtes året efter til suppleant til bestyrelsen. Nickolaj Hamann kom ind i bestyrelsen for tre måneder siden, hvor han overtog posten som næstformand. Og nu er han formand og byrådskandidat.

Nickolaj Hamanns eneste kommentar til de seneste måneders uro:

- Det har vi lagt bag os. Det vil jeg ikke sige noget om.

Dansk Folkeparti i Næstved har 275 medlemmer.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk