23. september 2020
Direktør på Guldagergaard, Mette Blum Marcher, er glad for den anderledes sommer på Guldagergaard, som Covid-19 indirekte har ført til.
gallery icon

Se billedserie

Direktør på Guldagergaard, Mette Blum Marcher, er glad for den anderledes sommer på Guldagergaard, som Covid-19 indirekte har ført til.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krus, kunst og keramik fylder sommeren ud på Guldagergaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krus, kunst og keramik fylder sommeren ud på Guldagergaard
Næstved - 04. august 2020 kl. 11:15
Af Solveig Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi stod helt ude på kanten og kiggede ned i afgrunden, og vi vidste ikke på det tidspunkt, om vi ville overleve eller ej. Så vi var nødt til hurtigt at genopfinde os selv, siger Mette Blum Marcher, der er direktør på det internationale center for keramik, Guldagergaard.

arrow Læs også: Jagten på kommunens nye direktør er gået ind

Hun refererer til, da statsminister Mette Frederiksen i begyndelsen af marts valgte, at lukke Danmark ned på grund af Covid-19.

- Fra det ene øjeblik til det andet var vi nødt til at finde på nogle andre projekter, end de værkstedsophold med internationale kunstnere, som ellers er vores kerneområde.

Artiklen fortsætter under billedet

Enkle, lidt barnlige men meget smukke krus - skabt i det udendørs værksted for børn på Guldagergaard.

Hun lagde sig hurtig fast på, at det, der skulle stå i stedet, skulle foregå under åben himmel og være et kreativt projekt for hele familien. Tanken om en keramisk sommer blev til, og siden begyndelsen den 15. juli er der i omegnen af 300-400 børn og voksne, der hver dag har besøgt Guldagergaard for at tage del i både udstillinger og workshops.

- Vi har en samtidsudstilling på podier på græsset mellem værkstedet og hovedbygningen med otte deltagere fra vores talentudviklingsprogram Network, og i haven foran terrassen udstiller vi tolv værker fra vores faste samling, fortæller Mette Blum Marcher, der tager imod foran Æblehuset, hvor der er sat borde og bænke op, og hvor der bliver solgt lækker is fra Skælskør Is.

Værksted for børn

Ved et af bordene har tre unge netop sat sig med et krus i hånden.

Krusene er drejet for nylig og uden motiv. Både porcelæn og den koboltblå farve er på niveau med Royal Copenhagen, fortæller Mette Blum Marcher, mens der rundt om bordet bliver taget fat om pensler og de første streger sat på de nøgne krus.

Artiklen fortsætter under billedet

Der bliver malet i dyb koncentration. Foto: Solveig Hansen

- Der bliver malet på cirka 30 krus om dagen, siger Mette Blum Marcher. Hun viser et par af færdige krus frem, der på trods af de barnlige aftegninger fremstår smukke og klare i farverne.

Både LAG Slagelse, Nordea-fonden og Slagelse Kommune har gjort den keramiske sommer på Guldagergaard mulig.

- Uden de meget generøse bevilliger, ville vi ikke have kunnet gennemføre denne sommer, fortæller Mette Blum Marcher. I det sammen kommer en veteranbus rullende op foran hovedbygningen med gæster, der i forvejen har været på besøg på Danmarks Busmuseum.

Artiklen fortsætter under billedet

Ole Vang fra Danmarks Busmuseum er netop landet med et hold besøgende på Guldagergaard.

- Vejret har været en god medspiller, og vi havde slet ikke turde håbe på så mange besøgende hver dag. Vi er stadig lidt ramt af, at vi ikke har det samme flow af kunstnere, som vi plejer, men det her har været et godt alternativ, siger Mette Blum Marcher.

Ved værkstedsbygningen står en sortmalet pavillon, som med små ruder giver et kig ind i Goplerummet skabt af Ulla Sonne. I Æblehuset har talentfulde Katarzyna Misciur fra Polen en udstilling inspireret af væv og byrum, og i en åben port sidder australske Tim Martin, der er i gang med at forberede sin udstilling sammen sted med fernisering den 23. august.

I det hele taget er der masser at kigge på, og som altid byder parken med de mange brændingsskulpturer sig også til for den besøgende.

I år bliver der på grund af forsamlingsforbuddet ikke føjet en ny til rækken, men ifølge Mette Blum Marcher skulle 2021 gerne byde på en storslået brænding igen.

Tid endnu

Lerværkstedet med mulighed for at dekorere sit eget krus har plads til seks børn i timen i tidsrummet fra klokken 10-15 - bortset fra en frokostpause mellem klokken 12-13. Det er gratis for børn at male en porcelænskop per barn.

Og ellers er alle velkomne til at deltage i keramisk sommer på Guldagergaard hver dag mellem klokken 10-16 frem til den 15. august.

arrow Casa Arkitekter konkurs efter 30 år - coronaen gjorde udslaget
07. august 2020 kl. 14:34 Opdateret: kl. 16:00
arrow Efter kritik af ældreplejen: Hyklerne står i kø
01. august 2020 kl. 07:13 Opdateret: kl. 07:34
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk