20. april 2019
Alle 20 boliger er udlejet, og beboerne er flyttet ind. Der mangler dog stadig vejbelægning og carporte.Foto: Mia Than West
Alle 20 boliger er udlejet, og beboerne er flyttet ind. Der mangler dog stadig vejbelægning og carporte.Foto: Mia Than West
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konkurs hos hovedentreprenør kan blive dyr for lokalt boligselskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konkurs hos hovedentreprenør kan blive dyr for lokalt boligselskab
Næstved - 11. december 2018 kl. 15:38
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan få stor betydning for boligselskabet Fuglebjerg Selvejende Byggevirksomhed, at Daurehøj Erhvervsbyg er gået konkurs.

arrow Læs også: Stort lokalt byggefirma indgiver konkursbegæring

Selskabet fra Tuse ved Holbæk er hovedentreprenør på byggeriet af 20 nye familieboliger på Dalsgårdsvej. Planen har hele tiden været, at alle 20 boliger skulle stå klar til indflytning i august.

Byggeriet blev forsinket, og de første lejere kunne flytte ind 1. oktober, mens de sidste boliger først blev klar til indflytning 15. november. Selv om alle familier er flyttet ind i de nye boliger, er entreprenøren langt fra færdig. Det fortæller Flemming Carlson, der er forretningsfører hos Fuglebjerg Selvejende Byggevirksomhed (FSB).

- Der er mange uafklarede spørgsmål omkring byggeriet. Alle carporte og halvdelen af vejbelægningen mangler, og der er endnu ikke foretaget synsgennemgang for fejl og mangler, fortæller han til Sjællandske.

Konkursen kommer bag på FSB. Boligselskabets forretningsfører havde møde med Daurehøj Erhvervsbyg blot en uge før konkursbegæringen blev indgivet. Nu står FSB tilbage med et ufærdigt byggeri. De manglende carporte og den ufærdige vejbelægning løber i henhold til budgettet op i 400.000 kroner. Derudover har der været udfordringer med kloakkerne og lofterne i de nye boliger.

- Kloakken er ikke blevet skyllet igennem. Derfor begyndte vandet at stå højt, og vi måtte have en slamsuger ud. Skillevæggene på lofterne er ikke lavet, som de skal. Det skal laves om, forklarer Flemming Carlson.

- Det er irriterende. Men vi må rose vores beboere. De har simpelthen været så tålmodige, og de er utrolig glade for at bo der, fastslår han.

Mange af lejerne til de 20 familieboliger havde opsagt deres andre lejemål og var klar til at flytte ind i de nybyggede boliger pr. 1. oktober. Seks boliger blev ikke klar, og lejerne måtte genhuses. Nogle kunne blive boende, indtil boligerne på Dalsgårdvej var klar til indflytning, andre flyttede i ledige lejemål hos FSB, og en enkelt flyttede i sommerhus.

Genhusningen har kostet boligselskabet omkring 500.000 kroner, som de indtil videre selv har måtte betale.

Ifølge kontrakten skal Daurehøj Erhvervsbyg betale dagbøder på grund af forsinkelsen. De løber op i omkring 800.000 kroner, som FSB blandt andet skulle bruge til at betale husleje til de beboere, der måtte genhuses. De har endnu ikke set en krone.

Derudover ligger der en masse overskudsjord i det ene hjørne af byggegrunden. Det vil koste omkring 400.000 kroner at få fjernet, og den regning ender formentlig også hos boligselskabet.

Trods konkursen satser Flemming Carlson på, at boligselskabet slipper for det helt store tab.

- Vi mangler at betale regninger for 2,3 millioner kroner. I samråd med vores advokat tilbageholder vi de penge, så de kan blive modregnet. Vi håber, kuratoren kan se det fornuftige i det. Jeg regner med, vi beholder skindet på næsen, erklærer forretningsføreren.

arrow Byggeri af boliger forsinket: Lejerne genhuses i pavilloner
31. august 2018 kl. 07:30 Opdateret: kl. 15:27
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk