15. december 2018
Euro-Outlets og Senobis? konkursboer skal nu styres fra det store advokatfirma Plesner i København. Foto: Niels Brande
Euro-Outlets og Senobis? konkursboer skal nu styres fra det store advokatfirma Plesner i København. Foto: Niels Brande
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konkurs: Skiftedag i Senobis og Euro-Outlets

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konkurs: Skiftedag i Senobis og Euro-Outlets
Næstved - 20. februar 2018 kl. 12:23
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke længere en lokal advokat men en af de tunge drenge fra København, som skal arbejde videre med Euro-Outlets og Senobis' konkursboer.

arrow Læs også: Kæmpe børneoutlet skyder op i Næstved

Det blev afgjort mandag klokken 13.15, da der på foranledning af den helt store kreditor Jyske Bank var indkaldt til skiftesamling i Retten i Næstved.

Det skriver Sjællandske.
Ny kurator i begge konkursboer er advokat Lars Skanvig fra det store advokatfirma Plesner med adresse på Amerika Plads tæt ved Langelinie, som tillige for tiden er kurator i Hellerup Finans.

Han var ikke selv til stede i Retten i Næstved, hvor han blev repræsenteret af en anden partner i Plesner Michala Roepstorff og en af Lars Skanvigs medarbejdere. Ved skiftesamlingen repræsenterede Plesner-advokaterne Jyske Bank, som ifølge deres oplysninger har et tilgodehavende på små 10 mio. kroner i Senobis og på 7 mio. kr. i Euro-Outlets.

I Senobis repræsenterede de desuden KNI, som har 600.000 kroner til gode her, samt FIH, som ejer lagerbygningen i Næstved. Her ligger en uopsigelig lejekontrakt over fem år til 1,7 mio. kroner om året.

I og med Lars Skanvig havde de store kreditorers stemmer, var der ingen modkandidat til kuratorposten ved skiftesamlingen.

Den hidtidige kurator, Fatma Yandim fra lokale Advodan, er valgt at Thomas Skov Nielsen, da han selv begærede selskaberne konkurs onsdag 31. januar.

- Kurator (Fatma Yandim, red.) har sine tvivl om Lars Skanvigs habilitet, sagde retsassessor Birgit Bjerring Andersen, inden valget af ny kurator.

Hertil svarede Michala Roepstorff, at Lars Skanvig erklærer sig habil.

Mandag blev Lars Skanvig valgt som ny kurator som repræsentant for de store kreditorer, men frem til konkursdagen var han advokat for Euro-Outlets og Senobis og firmaernes rådgiver under deres kamp for overlevelse.

Han har før siddet på de to lokale firmaers side af bordet, når der skulle forhandles med Jyske Bank og grønlandske KNI, som sammen med Senobis ejer firmaet Pitsaasut, som leverer varer til de mindre grønlandske byer og bygder.

Det er nu den nye kurator, som skal arbejde videre med de to konkursboer.

Status pt. er, at der er givet købstilbud på varelageret, men beløb blev ikke nævnt på skiftesamlingen.

arrow Kø på en pivkold morgen i Euro Outlet
17. marts 2018 kl. 11:38 Opdateret: kl. 11:38

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk