11. maj 2021
Direktør Jesper Skovsgaard lover boliger til folket med en husleje, der begynder ved knap 7000 kroner om måneden
Direktør Jesper Skovsgaard lover boliger til folket med en husleje, der begynder ved knap 7000 kroner om måneden
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Koncern vil opføre 230 rækkehuse som lejeboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koncern vil opføre 230 rækkehuse som lejeboliger
Næstved - 01. maj 2021 kl. 07:22
Af Kim Palm

Lejeboliger er det nye sort.

Sådan lyder det fra salgs- og udviklingsdirektør Jesper Skovsgaard fra den nordjyske byggekoncert 2E Gruop. Han har netop købt en 60.000 kvadratmeter stor byggegrund ved Englebjergvej i Næstved syd og gør nu klar til byggeri af 230 rækkehuse, der alle skal lejes ud.

arrow Læs også: 230 nye lejeboliger på vej til byen

- Bankerne har strammet grebet om huskøberne. Mange får afslag på lån eller bliver stillet overfor kravet om en stor udbetaling, når de vil købe fast ejendom. Og når den ældre generation sælger huset, så kan de snolde friværdien op i en lejebolig i stedet for at købe nyt hus. Derfor boomer lejeboligmarkedet lige nu, siger Jesper Skovsgaard fra kontoret i Aalborg.

Rigtig nordjyde

Det er en rigtig nordjyde, der kommer til byen. Ikke så meget lommeuld og tingeltangel. Han vil bygge billige boliger efter Henry Ford-modellen med ensartede og gennemprøvede konstruktioner, der virker.

- Priserne starter ved knap 7.000 kroner om måneden. Det kan godt lade sig gøre i en by som Næstved. Jeg har også kigget på byggegrunde i Ringsted og Slagelse. Men Næstved virker bare bedre, og prisen på byggegrunden var tilpas billig, siger Jesper Skovsgaard.

2E Groups indtog i Næstved syd, flugter fint med anbefalingerne i Næstved Kommunes nye kommuneplan, hvor der efterspørges flere række- og dobbelthuse de kommende år. Det nye rækkehusbyggeri skal tegnes af arkitekt Steen Gissel og skal bestå af byhuse i tre etager og rækkehuse i to og én etage.

Engelsk haveby

Kommunen har sat rammerne for det nye byggeri i en lokalplan for området syd for Parkvej og Dyssegårdsparken. Og dem ser arkitekten frem til at udfylde.

- Kombinationen af byhuse og rækkehuse vil henvende sig til både unge, familier og ældre beboere. Planen er tydeligt inspireret af engelske havebyer med hensyn til rummelighed, åbenhed, materialesammensætning og omfanget af grønne fællesarealer. Vi glæder os til at bidrage med den ambitiøse plan, siger Steen Gissel.

Boligstørrelserne i den nye bebyggelse, der bærer navnet »Parkvejens Oase«, bliver på mellem 60 og 110 kvadratmeter.

- Nu skal vi først slå stregerne. Men jeg kan garantere for, at rækkehusene får enten egen have eller terrasse, og vi bygger bæredygtigt med den internationalt anerkendte DGNB-certificering, siger Jesper Skovsgaard.

Byggeriet begynder til efteråre, og hvis byggeplanen holder, er der indflytning i den nye engelske haveby ved udgangen af 2022.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk