15. juni 2021
Stina Bendiksen (tv) bliver færdig som kok i næste uge, og det er aftalt med Restaurant Mona Lisa?s indehaver Annette Melanie Østergaard, at hun fortsætter i restauranten. Foto: Dorte Rye Silbo
gallery icon

Se billedserie

Stina Bendiksen (tv) bliver færdig som kok i næste uge, og det er aftalt med Restaurant Mona Lisa?s indehaver Annette Melanie Østergaard, at hun fortsætter i restauranten. Foto: Dorte Rye Silbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kokkeelev skal dyste på Bornholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kokkeelev skal dyste på Bornholm
Næstved - 09. juni 2021 kl. 08:00
Af Dorte Rye Silbo

Stina Bendiksen bliver færdiguddannet kok 16. juni, og dagen efter drager hun mod solskinsøen for at kreere bæredygtigt mad.

Under Folkemødet skal 15 elever fra henholdsvis Campus Bornholm og Zealand Business College (ZBC) deltage i en dyst om at skabe et bæredygtigt og næringsrigt måltid på baggrund af den ernæring, der findes i en humanitær nødhjælpspakke kombineret med lokale råvarer. 27-årige Stina Bendiksen fra Vordingborg, der er kokkeelev i Restaurant Mona Lisa i Sct. Jørgens Park, er en af de udvalgte elever fra ZBC.

Artikel fortsætters under billedet

Når Stina Bendiksen deltager i konkurrencen på Bornholm skal hun formodentlig ikke røre i sovsen, men i stedet tilberede bæredygtigt smørrebrød. Foto: Dorte Rye Silbo

- Jeg troede først, at det var en joke, da skolen spurgte om jeg ville deltage. Men jeg sagde da selvfølgelig ja. Det vil jeg da vildt gerne, indleder Stina Bendiksen. Selvom hun tæt på skal gennemføre sin afsluttende kokkeeksamen.

Mayonnaise af bananer

Som en optakt til konkurrencen har hun deltaget i en to-dages bootcamp på Bornholm.

- Her skulle vi blandt andet konservere noget mad. Vi lavede mayonnaise af bananer. Det smagte i øvrigt ad H. til, smiler Stina Bendiksen og fortsætter: - Og chips af bananskræller.

- Det er spændende og meget trendy at tilberede fermenteret mad. De gamle konserveringsmetoder bliver taget i brug. Det kan sammenlignes med sauerkraut, supplerer Annette Melanie Østergaard, indehaver af Mona Lisa.

Hun synes det er meget interessant, at Stina Bendiksen skal være med i konkurrencen.

Vegetarer hos Mona Lisa

- Vi har ofte ved selskaber efterspørgsel på alternative vegetarretter, og det er spændende opgaver, som vi gerne vil prøve af, fortsætter hun.

17.-19. juni går det løs på Bornholm og det eneste Stina Bendiksen ved, er at hun skal tilberede vegetarisk smørrebrød, der skal uddeles til Folkemødegæsterne, som er med til at afgive en stemme.

En jury vil til sidst vælge det mest bæredygtige produkt.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk