10. december 2019
Foruden køreplanen med afgangstider forsvinder også oversigten over de resterende stop på ruterne og zonekortene fra standerne. Til gengæld har stoppestederne fået et nummer, som kan bruges i en SMS-løsning til at få afgangstider på telefonen. Foto: Niels Brande
Foruden køreplanen med afgangstider forsvinder også oversigten over de resterende stop på ruterne og zonekortene fra standerne. Til gengæld har stoppestederne fået et nummer, som kan bruges i en SMS-løsning til at få afgangstider på telefonen. Foto: Niels Brande
Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køreplaner forsvinder: Movia svarer på kritik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køreplaner forsvinder: Movia svarer på kritik
Næstved - 16. januar 2019 kl. 12:01
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter Sjællandske tirsdag beskrev, hvordan trafikselskabet Movia for tiden fjerner køreplanerne fra busstoppestederne for at erstatte dem med en vejledning i selvbetjening, har Movia sendt svar på flere spørgsmål, som avisen gerne vil have besvaret. Blandt andet hvorfor køreplanerne egentlig forsvinder fra standerne.

arrow Læs også: Nu kan du komme langt ud på landet: Plustur forlænger rejsen med bus og tog

Ifølge Movias kommunikationsdirektør, Camilla Struckmann, erstattes køreplanerne med såkaldt liveopdateret trafikinformation, som tager højde for »de ændringer, som uvægerligt kan ske i vores busdrift«, skriver hun i en mail til avisen.

Med GPS-udstyr i busserne og elektroniske løsninger, som eksempelvis Rejseplanen.dk, kan passagererne holdes opdateret med ændringer i trafikken - noget som den fysisk opslåede køreplan ikke kan.

- Vi giver altså nu vores kunder mulighed for at vælge, om de for eksempel vil vente på os eller gøre noget andet, hvis vi hænger fast i trafikken eller bliver forsinkede. Det er langt bedre information end den, en trykt køreplan kan give, skriver Camilla Struckmann.

Udmeldingen fra Movia har fået ældrerådsformand i Næstved kommune, Sven Ulrik Terp, op i det røde felt.

- Jeg synes simpelthen, det er en skandale og en ligegyldighed over for ældre mennesker. Det er en stor forringelse, og vi er i Ældrerådet temmelig frustrerede, lød det fra ældrerådsformanden.

Sjællandske har spurgt Movia, om de lader de ældre i stikken?

- Nej, det gør vi bestemt ikke. Man behøver ikke at være en digital 'haj' for at få adgang til den nye, forbedrede trafikinformation, ligesom vi heller ikke stiller krav til en bestemt teknologi. På stoppestedet er informationen liveopdateret og digital. Den kan man for eksempel tilgå med vores SMS 1250-service, og få besked med det samme om, hvornår bussen rent faktisk kører, skriver Camilla Struckmann.

Hun understreger, at det ikke kræver en smartphone at sende og modtage en sms, og mange, både unge og gamle, kan finde ud at sende en SMS, mener kommunikationsdirektøren, som også henviser til, at rejsetider er tilgængelige på dinoffentligetrafik.dk og på Rejseplanens hjemmeside eller app.

- Til de kunder, der ikke er eller ønsker at være digitale, har vi holdt fast i, at man kan ringe til DOTs kundeservice på 70 15 70 00 og tale med en medarbejder og få hjælp.

- Vi tilbyder også, at man kan få tilsendt den køreplan med posten, som før hang på stoppestedet, så man nu selv kan have den hængende på for eksempel køleskabet eller opslagstavlen, skriver Camilla Struckmann og bemærker, at man også selv kan printe køreplanen ud fra DOTs hjemmeside.

- Det er hurtigt og effektivt og er en service, som er til rådighed 24/7, skriver Camilla Struckmann.

Ifølge Movia er alle trykte stoppesteder ved udgangen af februar skiftet ud med de opslag, som informerer om, hvor man selv henter information om bussens køreplan.

arrow Savner køreplaner ved stoppesteder
21. januar 2019 kl. 16:15 Opdateret: kl. 11:40
arrow Movia fjerner busplan fra stoppesteder: Ældrerådsformand raser
15. januar 2019 kl. 05:36 Opdateret: kl. 08:54

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk