Kørelærerforeninger gør fælles front i kampen mod uacceptable lange ventetider

Foto: Mia Than West
<p>Ventetiderne på køreprøver er i øjeblikket usædvanligt lange, og det bliver værre og værre. Særligt på Sjælland er problemet stort. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er en af de politikredse i landet, hvor det er mere end almindelig svært at booke en prøve. Her oplever kørelærere, at de må sende deres elever til helt andre landsdele for at få kørekortet i hus, hvis de ikke ønsker at vente i op til to måneder på at kunne sætte sig bag rattet med en sagkyndig. Det er til trods for, at servicemålet hos politiet er en ventetid på maksimalt 14 dage for en køreprøve.</p>