21. oktober 2018
Direktør i Næstved Sprog- og Integrationscenter, Carsten Lê Madsen, erkender nederlaget. Og dermed slukkes det sidste håb for sprogcentret om at kunne vende tilbage til Næstved.
Direktør i Næstved Sprog- og Integrationscenter, Carsten Lê Madsen, erkender nederlaget. Og dermed slukkes det sidste håb for sprogcentret om at kunne vende tilbage til Næstved.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klagenævn for Udbud afviser klage fra sprogskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klagenævn for Udbud afviser klage fra sprogskole
Næstved - 11. oktober 2018 kl. 07:31
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved Kommune har vundet endnu et slag i krigen mod Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI).

Klagenævnet for Udbud har netop givet kommunen medhold i samtlige forhold i forbindelse med den sidste tildeling af opgaver. Det betyder, at kommunen var på lovlig grund, da man fravalgte NSI og i stedet gav opgaven med danskundervisning til flygtninge og andre udlændinge til Lærdansk.

- Det er en stor lettelse for os, at vi nu kan fortsætte det gode samarbejde med Lærdansk om sprogundervisning til udlændinge, siger arbejdsmarkedschef i Næstved Kommune, Torben Bahn Petersen.

Afgørelsen i Klagenævnet for Udbud handler om den tredje og sidste udbudsrunde, som kommunen gennemførte kort før påskeferien med en høringsfrist på 10 dage. I afgørelsen slår Klagenævnet for Udbud fast at:

1. Kommunen havde en ikke usaglig interesse i at fravælge NSI.

2. Nødkontrakten med Lærdansk var ikke udtryk for forskelsbehandling.

3. Kontrakterne med Lærdansk kan opretholdes.

Resultatet er ifølge kommunens advokat en oprejsning til Næstved Kommune, der også slipper for at betale en bøde på 900.000 kr. og en erstatning til NSI på 311.000 kr.

For at forstå den komplekse sag er det nødvendigt at spole tilbage til 2017, hvor NSI mistede kommunen som kunde, da sprogskolen tabte et udbud til Lærdansk. NSI klagede over udbuddet og skolen fik i første omgang ret i, at begrundelsen for at vælge Lærdansk ikke var tilstrækkelig udførlig.

Udbuddet er siden gået om to gange, men med samme udfald: NSI var ude. Og med den seneste afgørelse er Næstved Sprog- og integrationscenter nu effektivt ekspederet ud over kommunegrænsen og må lade sig nøje med sprogundervisning i Lejre og Lolland kommuner.

Denne artikel er et uddrag af en større artikel, der kan læses i sin fulde længde i dagens udgave af Sjællandske. Køb adgang til hele artiklen - og resten af dagens avis - på: https://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk