18. september 2020
Pottemager Lars Kähler, der har rødder tilbage til familieværkstedet på Kählersbakken, udstiller sine værker på Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum. Her vil også være værker af træskærer Hans Chr. Hansen og billedkunstner og keramiker Helle Jessen.
gallery icon

Se billedserie

Pottemager Lars Kähler, der har rødder tilbage til familieværkstedet på Kählersbakken, udstiller sine værker på Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum. Her vil også være værker af træskærer Hans Chr. Hansen og billedkunstner og keramiker Helle Jessen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kähler, Hansen og Jessen udstiller i fiskerimuseum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kähler, Hansen og Jessen udstiller i fiskerimuseum
Næstved - 30. juni 2020 kl. 04:41
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så er det atter tid til, at pottemager Lars Kähler, træskærer Hans Chr. Hansen og billedkunstner og keramiker Helle Jessen skal udstille i Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum.

arrow Læs også: Nyt seniorbofællesskab opkaldt efter Herman Kähler

Coronatiden har betydet, at alle har haft god tid til at producere masser af nye ting til udstillingen.

Lars Kähler har rødder tilbage til familieværkstedet på Kählersbakken. Her stod han i lære hos sin far, Nils Kähler. På Holmegaard Værk kan man se fine eksempler på faderens keramik og konstatere, at far og søn er rundet af den samme formtradition.

Nye fugle sluppet løs

Diskrete farvevariationer bærer vidnesbyrd om, at i en keramikovn kan det forunderligste ske, og at det keramiske håndværk lever trods øget konkurrence fra maskinfremstillede brugsgenstande.

Hans Chr. Hansen har sluppet nye »fugle« løs fra sit træværksted. De er skåret ud af mange forskellige træsorter og har derfor hver især en helt unik karakter. Han fanger den enkelte fugls karakteristika, så man ikke er i tvivl om, hvilken art der er tale om. Fuglene suppleres med mindre brugsgenstande så som kunstfærdige propper til vinflasker og meget mere.

En sikker hånd

Helle Jessens keramik er dekoreret med kohorn, sprøjte og pensel i begitningsteknik, sådan som det blev gjort af malerdamerne på Kählers Keramiske Fabrik i Næstved for snart mange år siden.

I dag er der ikke mange, der mestrer den gamle traditionelle dekorationsteknik, som ligeledes er rigt repræsenteret på Holmegaard Værk. Den fordrer en sikker hånd og sans for farvesammensætning samt ikke mindst rutine og erfaring. Sammen med krukker, vaser og krus udstiller Helle Jessen også akvareller.

Man er velkommen på museet den 4. juli, hvor kunstnerne arbejder med at sætte udstillingen op. Der holdes en lille åbningsreception søndag den 5. juli klokken 11, hvor gæsterne kan nyde en forfriskning i det fine museumsmiljø.

Der er åbent hver dag frem til og med fredag den 10. juli fra klokken 11 til 16. Kunstnerne vil - så vidt det er muligt - være til stede i åbningstiden.

arrow Kæmpe Kähler-samling givet videre
17. juni 2020 kl. 16:19 Opdateret: kl. 22:06
arrow Kongehuset valfarter til: To royale besøg på én uge
13. juni 2020 kl. 07:42 Opdateret: kl. 15:52
arrow Mary vild med Holmegaard - ville gerne have set mere
09. juni 2020 kl. 04:44 Opdateret: kl. 21:26
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk