10. august 2020
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, at denne Trabant har mange år på bagen. Peter Petersen har da også brugt mange timer på at restaurere den, og det er i dag hans Trabant til fint brug.
gallery icon

Se billedserie

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, at denne Trabant har mange år på bagen. Peter Petersen har da også brugt mange timer på at restaurere den, og det er i dag hans Trabant til fint brug.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kærligheden til Trabanterne varer ved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kærligheden til Trabanterne varer ved
Næstved - 01. august 2020 kl. 10:08
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han har humor, og kunderne glemmer ikke lige chefen fra Hoffmann. Når han har afsluttet en opgave, kan han godt finde på at komme kørende til det afsluttende møde i en af hans mange Trabanter.

arrow Læs også: Se billeder: Peter samler på Trabanter

- Og så forklarer jeg dem, at jeg har været nødt til at få ny firmabil, efter vi har lavet den opgave for dem, siger Peter Petersen med et smil.

Så bilerne bliver brugt - til bryllup, kundebesøg og til hyggeture - blandt andet til træf forskellige steder. Han har pt. tre biler med plader på.

Til træf i Trabanten

Den hvide åbne model fra 1979 har vundet 2. pladsen ved et stævne i Tyskland. Fire gange om året er der arrangementer i den danske forening Trabant & Wartburg-vennerne, som Peter Petersen er kasserer i, og han kører gerne til reservedelstræf på en mark udenfor Berlin, der holdes hver år i november.

- Man skal være der klokken 6 om morgenen for at få fat i de gode stumper, siger han.

Og så er han selvfølgelig med til veteranbilstræf på Gavnø sammen med andre medlemmer af klubben for at vise de flotte biler frem. Nyeste investering er en coupémodel med DKW-motor, der blev lavet i 1954-1959.

- Der er 50 tilbage af den model, og jeg har samlet stumper til renoveringen, siden jeg købte bilen for tre år siden, siger han.

Det bliver den næste bil, som skal sættes i stand.

Skal skære ned

Ligesom nogle slapper af ved at spille wordfeud og lave puslespil, så stresser Peter Petersen af ved at rode med de gamle biler.

- Jeg bruger som regel et par år på at sætte en bil i stand, siger Peter Petersen, mens vi går rundt om kigger på værkstedet, hvor der lige nu står et hvidt karosseri. Når ikke der er noget stress på - som med den bil, der skulle bruges til bryllupskørsel - så er det som regel søndagene, der bliver brugt på værkstedet.

- Man skal helst have fem-seks timer, når først man går i gang, synes 62-årige Peter Petersen, der har erkendt, at han skal ned på 11-12 biler, inden han på et tidspunkt stopper i firmaet.

- Og så skal jeg have bygget en hal derhjemme til at have bilerne i, siger han.

Så selv om nogle af bilerne godt kan være lidt rustne i det, så varer kærligheden til Trabanterne ved.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk