22. februar 2020
Her ryger John ud af X Factor. Til gengæld har han fået fin fart i karrieren. Fotos: Lasse Lagoni / TV 2
gallery icon

Se billedserie

Her ryger John ud af X Factor. Til gengæld har han fået fin fart i karrieren. Fotos: Lasse Lagoni / TV 2
Foto: AllanNielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: John ude af X Factor: Jeg gav alt hvad jeg havde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

John ude af X Factor: Jeg gav alt hvad jeg havde
Næstved - 15. februar 2020 kl. 09:17
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I aftes sluttede eventyret for John Obhasa P. Clausen. Den 27-årige stærkt synshandicappede sanger og musiker fra Næstved røg ud af Boot Camp og når således ikke videre til live-shows i X Factor.

- Jeg gav alt, hvad jeg havde og gjorde alt, hvad jeg kunne. Men Nanna (Oh Land red.) følte ikke, hun kunne lære mig mere. Hun ledte i stedet efter en usleben diamant, fortæller John Obhasa P. Clausen efter sidste optræden i programmet.

Optagelserne på Boot Camp sluttede i november sidste år. Den mellemliggende tid har John brugt på at gøre reklame for sig selv og sin musik. Han har fået ny manager - og nu er planen at indspille et album med egne numre, finansieret gennem crowdfunding.

- Idéen går ud på, at folk køber mit album på forhånd for 125 kroner. Det skal finansiere, hvad det koster at indspille et studiealbum. Jeg kvitterer med 10 nyindspillede sange og forpligtiger mig også til at optræde gratis til støtte for f.eks Kræftens Bekæmpelse, kræftramte børn, Scleroseforeningen og andre velgørende foreninger, fortæller John.

Tre gange er den svagtseende sanger fra Næstved blevet vist i landsdækkende tv. Og folk har været vilde med, hvad de så og hørte. En af videoerne med John har således rundet 200.000 visninger på TV 2, og John forsøger nu at få retten til videoen på sin egen Youtube-kanal.

- X Factor har givet mig et enormt rygstød til at komme videre med min musik. Det er det jeg brænder for, siger den 27-årige sanger med de dansk-thailandske rødder.

John Obhasa P. Clausen er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium og har sunget, siden han startede til kor som fem-årig.

Hele livet har han været svagtseende, og som 17-årig mistede han 95 procent af sit syn, da han blev ramt af øjensygdommen grå stær. Til audition i X Factor sang han sig ind i dommernes hjerter med Stevie Wonders »I Never Dreamed You'd Leave in Summer«. Sangerinden Oh Land blev næsten rørt til tårer, og Thomas Blachmann sammenlignede hans stemme med John Lennon.

- Jeg har også brugt X Factor som et visitkort mod verden, da jeg i øjeblikket er arbejdsløs. Så hvis I mangler en musik- eller sanglærer et eller andet sted, så ringer I bare, lyder foreløbig sidste melding fra en mand, der er værd at lytte til.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk