25. november 2017
Jørgen Skouboe kommer og fortæller om tv-serien Nak & Æd, hvor han sammen med kokken 

Nikolaj Kirk går på jagt for derefter at tilberede byttet i det fri.
Jørgen Skouboe kommer og fortæller om tv-serien Nak & Æd, hvor han sammen med kokken Nikolaj Kirk går på jagt for derefter at tilberede byttet i det fri.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jørgen Skouboe på sjældent Sjællands-visit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jørgen Skouboe på sjældent Sjællands-visit
Opdateret 16. februar 2017 kl. 10:41
Næstved - 16. februar 2017 kl. 10:23
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 2010 har tv-mand og udemenneske Jørgen Skouboe sammen med kokken Nikolaj Kirk underholdt danskerne i indtil videre 64 afsnit af DR2-programmet Nak & Æd.

Torsdag 20. april kl. 18 kommer han til Næstved og fortæller om arbejdet med tv-serien og livet, som han foretrækker det; udendørs.

Foredraget er foreløbig det eneste på Sjælland i år. Det kommer til at foregå i Gl. Ridehus med Café Grønnegade og Grønnegades Kaserne Kulturcenter som arrangører.

At få jyden Jørgen Skouboe til Sjælland er umiddelbart lidt af en bedrift, for selv om det indtil videre er blevet til syv sæsoner med Nak og Æd, har tv-makkerparret kun en enkelt gang været på jagt på Sjælland.

Til gengæld har de været i både Canada, Australien, Grønland, Mozambique og adskillige andre lande på jagt efter spændende dyr, som derefter er blevet til spændende retter.

Det sjældne program fra Sjælland foregik i den seneste sæson, sæson 7, hvor det også ganske usædvanligt var kokken, der valgt lokation.

Normalt er det jægeren Jørgen Skouboe, der planlægger, hvor de skal på jagt, men for engang skyld havde kokken fået lov, og da Nikolaj Kirk er københavner med stort K, valgte han, at de skulle på jagt efter et krondyr ved Åmosen på det vestlige Sjælland.

Under foredraget vil Jørgen Skouboe foruden tv-programmerne også fortælle om sin holdning til jagt, hvorfor programmet hedder Nak & Æd, og om en husmår smager godt.

At være i naturen handler for Jørgen Skouboe om at bruge tiden på det, vi drømmer om. Derfor kan han også kun være glad for, at brugerne på dr.dk i 2011 kårede naturprogrammet Nak & Æd som årets tv-program.

Ofte har et afsnit Nak & Æd mere end 200.000 seere, hvilket er mange for et DR2-program, og inden 7. sæson sluttede i december 2016, havde DR bestilt en sæson 8, der kommer på skærmen til efteråret. Den er lige nu ved at blive optaget i blandt andet Nordjylland.

Foruden Nak & Æd har Jørgen Skouboe medvirket i programmer som »Dus med dyrene« med Poul Thomsen og »Frilandshaven«.

Inden foredraget går i gang serverer Café Grønnegade en sandwich med vildt. Billetter til foredraget med Jørgen Skouboe kan købes på www.gkkultur.dk.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk