23. oktober 2019
Der er netop sat infoskilte op, der informerer om, at Østre Ringvej spærres ved banebroen fra 6. maj til oktober.
gallery icon

Se billedserie

Der er netop sat infoskilte op, der informerer om, at Østre Ringvej spærres ved banebroen fra 6. maj til oktober.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jernbanebro rives ned: Ringvej spærres for trafik i fem måneder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jernbanebro rives ned: Ringvej spærres for trafik i fem måneder
Næstved - 26. april 2019 kl. 05:08
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er store trafikale gener i vente, når Banedanmark river jernbanebroen ved Østre Ringvej/Præstøvej i Næstved ned.

Broen skal bygges højere for at gøre plads til kørestrømsanlæg under broen, så der fremover er mulighed for at køre med fremtidens el-tog på strækningen.

Arbejdet begynder mandag den 6. maj, hvor der spærres for al trafik. De seneste trafiktal viser, at 13.000 bilister dagligt passerer jernbanebroen, som vil være spærret frem til oktober.

En central bro

Banedanmark er i gang med at opgradere og fremtidssikre Ringsted-Femern Banen. Jernbanen elektrificeres, og i den forbindelse ombygges mere end 100 broer, så der bliver plads til det nye kørestrømsanlæg.

Selv om Banedanmark gør, hvad de kan for at genere mindst muligt, kan det ifølge projektdirektør for Ringsted-Femern Banen, Klaus S. Jørgensen, ikke undgå at skabe mere trafik på vejene.

- Vi ved, at broen ved Østre Ringvej er en central bro i Næstved. Det er også derfor vi, i samarbejde med kommunen, har planlagt arbejdet på en måde, så vi ikke har spærret Rampen og Østre Ringvej på samme tid for at minimere generne mest muligt for de lokale borgere, forklarer han.

Rampen fik en ordentlig omgang sidste år, og nu går Banedanmark i gang med anden etape af ombygningen af de centrale broer i Næstved by.

Alternative ruter

Inden nedrivningsarbejdet af jernbanebroen ved Østre Ringvej/Præstøvej kan gå i gang, er der en masse forberedende arbejde.

Selve nedrivningen af broen sker først fra den 10. til 14. maj. Der er netop sat infoskilte op, som fortæller, at vejen er spærret, og der skal benyttes alternative ruter.

Det vil ikke være muligt at komme til Østre Ringvej fra Ny Præstøvej. Det vil fortsat være muligt for biltrafikken at køre ad Ny Præstøvej under Østre Ringvej. Cykeltrafikken vil blive ledt væk fra stierne under Østre Ringvej og ad Bekkasinvej og Sneppevej.

Søndag den 5. maj vil være sidste dag, det er muligt at benytte broen. Herefter vil den være spærret frem til oktober, hvor broen igen åbner for trafik.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk