20. oktober 2019
- Jeg synes julen er dejlig, men jeg er lidt træt af, at den begynder så tidligt, siger Louise Roholte. Det varer længe får julepynten kommer frem hjemme hos børnebogsforfatteren fra Næstved, men derfor kan man jo godt hygge lidt med stearinlys. I øvrigt har hun netop sendt sin første hestebog »Rose og Lotus« på gaden.
gallery icon

Se billedserie

- Jeg synes julen er dejlig, men jeg er lidt træt af, at den begynder så tidligt, siger Louise Roholte. Det varer længe får julepynten kommer frem hjemme hos børnebogsforfatteren fra Næstved, men derfor kan man jo godt hygge lidt med stearinlys. I øvrigt har hun netop sendt sin første hestebog »Rose og Lotus« på gaden.
Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jagten på juleglæden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jagten på juleglæden
Opdateret 05. februar 2015 kl. 11:54
Næstved - 14. oktober 2014 kl. 10:05
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved // Der er stadig halvanden måned til julen for alvor gør sit indtog, og det går løs med kalenderlys, pakkekalendere, chokoladekalendere, tv-julekalendere og andre nedtællinger til selve juleaften.

En af dem, der er med til at gøre ventetiden lidt kortere i år, er børnebogsforfatteren Louise Roholte fra Næstved. Hun har nemlig skrevet julekalender-fortællingen »Jagten på Juleglæden« i samarbejde med Børneulykkesfonden og Bobles, der produceret tumle- møbler til børn.

- Mange julehistorier er meget materialistiske og handler tit om julegaver, der bliver væk... Min historie handler om alt det dejlige ved julen, som man ikke kan købe for penge - glæde, familie og hygge, siger Louise Roholte, der har taget en modig beslutning på linje med tv-julekalenderen med »Poul og Nulle i hullet« fra 1980.

- Det er ingen nisser i min historie..., siger hun med et smil.

Til gengæld kommer en masse børn og barnlige sjæle til at stifte bekendskab med grisen Palle, skildpadden Johnny og kænguruen Gitte samt hovedpersonen Katrine, som mange børn i forvejen kender fra »Lille Nørd« på DR Ramasjang. Louise Roholtes egne børn - Anton på fire år og Alfred på to år - kommer helt sikkert også til at høre historien.

- Jeg har ikke læst den op for dem endnu, men jeg glæder mig til at gøre det, siger hun.

Et helt kalender-univers

Louise Roholte blev kontaktet af Børneulykkesfonden i november sidste år og spurgt, om hun havde lyst til at skrive en julekalender.

- Det var en sjov ting at blive tilbudt at være med i, så det ville jeg rigtig gerne. Jeg havde næsten frie hænder, og det eneste krav var, at den skulle være rigtig god..., siger Louise Roholte.

I marts afleverede hun manuskriptet, og siden har det udviklet sig til at omfatte et lille legehus med form som en campingvogn, tre små dyr i skum, 24 kuverter med dagens fortælling og illustration, 14 tryk-ud figurer i pap, der kan stilles ind i campingvognen, interaktive spil, motoriske lege og udfordringer - og daglige konkurrencer med mulighed for at vinde præmier.

På hjemmesiden www.jagtenpåjuleglæden.dk kan man blandt andet høre hovedpersonen Katrine Bille læse dagens historie op, og hver dag fra 1. til 24. december kan man se dagens afsnit på Cartoon Networks Boome- rang-kanal.

- Og i Fields er der lavet en butik, der er indrettet som eventyrskoven fra historien, fortæller Louise Roholte.

Forretningen er åben fra klokken 15-18 på hverdage og 11-15 i weekenderne i hele oktober, november og december, og den byder på forskellige aktiviteter.

Naturligvis kan man også købe julekalenderen, der koster 299 kroner. I Næstved kan Louise Roholtes fortælling og alt tilbehøret købes i SuperBest i Østergade og hos Kære Børn på Gammel Holstedvej, og for hvert solgt eksemplar doneres 50 kroner til Børneulykkesfonden, der arbejde for at skabe sikre rammer for danske børn i hjemmet, i trafikken og til sport- og fritidsaktiviteter.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk