22. oktober 2019
Næstveds nyeste kunstværk i Kindhestegade bliver færdigt onsdag. Foto: Bjarke Skov
Næstveds nyeste kunstværk i Kindhestegade bliver færdigt onsdag. Foto: Bjarke Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Italiensk for viderekommende gadekunstnere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Italiensk for viderekommende gadekunstnere
Næstved - 26. juni 2019 kl. 11:30
Af Bjarke Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den sydsjællandske hovedby med de mange farvestrålende vægmalerier er ved at få endnu et af slagsen.

I en port i Kindhestegade står den 45-årige italienske graffitikunstner Reser - blandt venner kendt som Beppe.

Iført en beskyttelsesmaske og med en dåse spraymaling i den ene hånd går han til værks for at give byen dens nyeste kunstværk, men han er udfordret.

- Muren er ikke flad, så det tager længere tid at male op, siger Beppe til Sjællandske og peger på murstenene, der giver muren en ujævn overflade.

Beppe gav muren den mørkerøde baggrund i går. I dag er mange timer brugt på at male konturer op, men der er langt endnu.

- Jeg er her nok til klokken 19, og så er jeg her hele hele dagen i morgen, så det kan blive færdigt, siger han.

De kunstneriske udfoldelser fik forbipasserende i Kindhestegade til at stoppe op med spørgsmål om, hvad vægmaleriet forestiller.

- Det er mit kunstnernavn Reser, siger Beppe.

Beppe fra Torino
Det var mere end bare en impulsiv idé, der fik den italienske kunstner til det sydsjællandske.

- Jeg har nogle venner her. En af dem hedder William (Hjorth, red.). De inviterede mig til Danmark, siger Beppe.

Selv er Beppe fra Torino i det nordvestlige Italien. Her begyndte han at male graffiti i 1994, da han var 20 år gammel.

- Jeg begyndte måske senere end mange andre graffitikunstnere, men jeg stopper aldrig, griner Beppe, før han igen ryster dåsen med spraymaling.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk