27. september 2021
De første 170 meter havnekaj er netop færdiggjort - med nye spunsjern og nyanlagt asfalt, fortæller havnedirektør Flemming Bach. Fotos: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

De første 170 meter havnekaj er netop færdiggjort - med nye spunsjern og nyanlagt asfalt, fortæller havnedirektør Flemming Bach. Fotos: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen revner: 1. etape af havn er færdig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ingen revner: 1. etape af havn er færdig
Næstved - 14. september 2021 kl. 04:36
Af Kim Palm

Skibene har atter lagt til kaj på Vestre Kaj, der har fået sig noget af en ansigtsløftning med nye spuns på kajen og nyanlagt asfalt.

- Skibet der kommer med soda og den anden kommer med kalk til Ardagh, fortæller havnedirektør Flemming Bach, mens han inspicerer 1. etape af den store havnerenovering.

Fredag var der afleveringsforretning på de første 170 meter havnekaj - fra havnekontoret til Pakhus 10. Nu er anden etape gået i gang. Det drejer sig om resten af Vestre Kaj samt Vestre Mellemkaj, hvor spunsen skal bankes på plads, så havnen hviler på et solidt fundament når den overgår til fremtidigt boligområde midt i byen.

- Oprindelig havde vi forventet en masse dybe dunk i byen, når spunsjernene blev hamret på plads. Men på Vestre Kaj var arbejdet næsten lydløst, så det satser vi på også vil ske under renoveringen af 2. etape af havnen.

Arbejdet blev sat i gang, da en rapport viste, at den gamle spuns på havnekajen var så gennemtæret, at der var fare for sammenstyrtning og 1. marts blev kajarealerne derfor spærret af.

Bygning klippes ned
For at kunne banke spunsen på plads, skal sidebygningen på den gamle DLG-silo klippes ned. Sidebygningen er i så skrøbelig forfatning, at den risikerer at skvatte sammen under havnerenoveringen. Nedrivningsarbejdet begynder onsdag, når P. Olesen kommer til havnen med en kran, der klipper den gamle betonbygning ned. Det arbejde ventes at vare cirka to uger.

Havnerenoveringen står på frem til årsskiftet. Arbejdet er inddelt i etaper, så skibene fortsat kan anløbe Næstved med sten, grus, soda, tømmer og træpiller og hvad der ellers hører til på havnen.

De dele af havnen, der er værst medtaget, er fra 1935 og 1946 og har ikke været renoveret siden de blev opført. Havnen skal renoveres for 25 millioner kroner selvom havnedriften flytter ud af byen.

- Vi overdrager havnen som fuldt funktionsdygtig også til et kommende boligområde, fortæller Flemming Bach.

På vej væk
Næstved Havn skrev inden sommerferien kontrakt med to tekniske rådgivningsfirmaer, der lige nu er i færd med at kortlægge mulighederne ved en udflytning af havnen til Stenbæksholm.

Her er der deadline ved årsskiftet, hvorefter det nye byråd skal granske materialet og vælge præcis, hvor havnen skal placeres. Når det er sket kan arbejdet med en VVM-undersøgelse gå i gang. Det tager yderligere et års tid, og så skal der udformes et samlet prospekt for havneudflytningen. Dermed peger pilen på, at arbejdet med den nye havn kan begynde i 2024 og året efter vil de første skibe kunne anløbe Stenbæksholm.

- Der bliver formentlig en overgangsfase mellem brugen af den gamle og den nye havn. Men det bliver vi alt sammen meget klogere på, når de tekniske undersøgelser er færdige, siger Flemming Bach, der kan glæde sig over at C.G. Jensen har leveret en nyrenoveret havnekaj, der er afleveret til tiden og holder budgettet.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk