7. december 2019
Det er Yamsani Ravi Kumars fortjeneste, at den indiske ambassadør på tirsdag kommer til Ressource City. Foto: Helle Hansen
Det er Yamsani Ravi Kumars fortjeneste, at den indiske ambassadør på tirsdag kommer til Ressource City. Foto: Helle Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indisk ambassadør besøger Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indisk ambassadør besøger Næstved
Næstved - 30. november 2019 kl. 15:44
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det hører så absolut til sjældenhederne, at Næstved får besøg af en indisk ambassadør, men det sker ikke desto mindre på tirsdag, den 3. december.

Mr. Ajit Gupte kommer for at snakke forretningsmuligheder i Indien, så hvis man som lokal virksomhed gerne vil ind på det indiske marked eller leder efter en underleverandør i Indien, så er det muligt at få nogle gode forbindelser ved dette erhvervsarrangement.

Det er Ressource City, der er vært for besøget, som starter med, at der klokken 14.30 plantes et træ på Ostenfeldtsvej 7 for at markere 150-året for Mahatma Ghandis fødselsdag.

Resten af arrangementet foregår i Ressource Citys lokaler på Maglemølle. Den indiske ambassadør vil fortælle om mulige forretningsmuligheder for danske virksomheder i Indien med 1,3 milliarder indbyggere. Herefter får danske virksomheder mulighed for at pitche deres idéer, inden eftermíddagen slutter med networking og lidt let forplejning.

- Både Indien og Kina er meget interesserede i affaldsområdet og vandforsyning, så det giver rigtig god mening med sådan et arrangement i Ressource City, siger projektleder Michael Thorsen Elgaard.

Besøget er kommet i stand via Yamsani Ravi Kumar, der i dag bor i Næstved men kommer fra Indien, og med hjælp fra Ressource City har startet firmaet Green Earth ApS. Hans firma får i Indien lavet engangsprodukter på bestilling af palmeblade fra træet Arica, blade som er faldet af træet og ellers bare gik til spilde, samt af kokosskaller.

Den danske handelsattache fra ambassaden i Delhi har netop været en tur i Danmark og mødtes med folk fra Ressource City, som har optaget en video med nogle af hans budskaber.

- Ønsker man at gå nærmere ind i det indiske marked, kan man få 15 timers gratis rådgivning på det danske ambassade i Delhi, fortæller Michael Elgaard Thorsen.

Arrangementet er gratis og for alle interesserede.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk