23. november 2017
Der blev efterladt vinkelslibere og økser i forretningen, som tyvene skaffede sig adgang til gennem taget. Foto: Mogens Lorentzen
Der blev efterladt vinkelslibere og økser i forretningen, som tyvene skaffede sig adgang til gennem taget. Foto: Mogens Lorentzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indbrud i Rema 1000 gennem taget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indbrud i Rema 1000 gennem taget
Næstved - 14. september 2017 kl. 09:20
Af Morten Overgaard og Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er efterhånden så meget sikkerhed i supermarkeder, at tyve har overordentligt svært ved at bryde ind, uden alarmerne begynder at bimle og bamle. Men hvis man kender butikken, er det en anden sag.

Natten til onsdag var der indbrud i Rema 1000 på Trompetvej i Næstved, og ifølge politiet har butikken nok ikke været helt ukendt territorium for indbrudstyvene.

De brød nemlig ind igennem taget på nøjagtig det sted, hvor man via et loftsrum kan komme ned på butikkens kontor. Her afbrød tyvene alarmsystemet, hvorefter de gik på rov i byttepengene.

Gerningsmændene havde planer om at rende med mere end bare småpenge, for de var også gået i gang med at få has på det pengeskab, der står på butikkens kontor.

Enten har opgaven været for stor, eller også er tyvene blevet skræmt af den alarm, der alligevel gik af klokken 23.58, for de forlod kontoret gennem et vindue men efterlod både vinkelslibere og økser.

Politiet har undersøgt stedet for yderligere spor og afventer nu DNA-undersøgelser.

- Men tyvene har sandsynligvis haft handsker på, så det er ikke sikkert, det giver noget. Sagen overgår til lokal efterforskning, og de har måske fingeren på pulsen og en idé om, hvem der kan have lavet sådan noget, eller hvem der mangler penge i øjeblikket, siger vagtchef Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Rema 1000 har ligget på Trompetvej siden 2009.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk