16. august 2018
Peter Seedorf (tv.) mener, at Næstved Kommune er blevet for stor. Foto: Anna C. Møhl
Peter Seedorf (tv.) mener, at Næstved Kommune er blevet for stor. Foto: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikke kun i Fensmark: Lokalråd føler sig tromlet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke kun i Fensmark: Lokalråd føler sig tromlet
Næstved - 14. juni 2018 kl. 13:50
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er et problem, at der er så langt fra kommunen til borgerne i landområderne og de mindre provinsbyer. Men det er ikke Næstved Kommunes skyld. Det er kommunalreformens.

arrow Læs også: Lokaldemokrati i knibe: Nu skal skårene klinkes

Det mener formand for lokalrådet i Tybjerg, Peter Seedorff.

Han flyttede fra København til Tybjerg, dengang der stadig var noget, der hed Suså Kommune. Når han ringede til kommunekontoret om et problem, blev han straks sat i forbindelse med den rigtige medarbejder.

- Sådan er det ikke længere. Kommunen er simpelthen for stor, siger han.

Som formand for lokalrådet oplever Peter Seedorff, at kommunen har den bedste intention om at inddrage lokalrådene, men det er ikke altid, at den gode vilje følges helt til dørs.

Som eksempel nævner formanden for lokalrådet, da der skulle laves en cykelsti fra Tybjerglille Bakker til Herlufmagle. Lokalrådet blev inddraget i begyndelsen af planlægningen, men så var der tavshed. Da kommunen gik i gang med at lave en 2-i-1 vej i stedet for cykelstier, var lokalrådet ikke orienteret.

- Kunne man i det mindste lige have diskuteret det med os? Sådan en oplevelse gør, at man nemt kan føle sig tromlet, siger Peter Seedorff.

Formanden har svært ved at forstille sig, at Fensmark kan bryde ud af Næstved Kommune.

- Det lyder ret uoverskueligt og vores lokalområde er for lille til at gøre det samme. Det er slet ikke en opgave vi kan løfte, siger Peter Seedorff.

Lokalrådet i Herlufmagle var tæt på at gå i opløsning i foråret 2017, men nye kræfter har taget over.

En af dem er formand Jesper Juul Nielsen.

Han har ikke en oplevelse af, at lokalrådene køres over af storebror i Næstved.

- Tvært i mod. Vi bliver mødt af stor velvilje, siger han.

Og nævner, at Næstved Kommune har bevilget penge til drift i 2018 af beboerhuset Susåhuset på Herlufmagle Skole.

arrow Splid om løsrivelse: Lokalråd går i opløsning
22. juni 2018 kl. 05:54 Opdateret: kl. 15:53
arrow Thor får en hed demokrati-sommer
18. juni 2018 kl. 10:06 Opdateret: kl. 10:06
arrow Fexit: Borger siger nej tak til frit Fensmark
18. juni 2018 kl. 08:32 Opdateret: kl. 08:21

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk