Se billedserie
Noget af det, jeg har set allermest frem til i 2020, var at blive klogere - klogere på et område, som jeg ikke vidste vildt meget om, men som interesserede mig enormt, nemlig den kriminelle verden. Allerede ret tidligt på året fik jeg at vide, at jeg havde fået en plads som deltager på et kursus for krimireportere med navnet »Fra forbrydelse til straf«, som skulle afholdes i efteråret.
Mine forventninger var tårnhøje, og på trods af flere vindpust fra coronafronten, så kunne jeg i september drage til København for at få slukket min tørst efter mere viden om alle aspekter indenfor kriminalitet.
Og nej, jeg er ikke redaktionens krimireporter, men min personlige interesse for området er mere end rigeligt til at drive værket.
Med ugens plan i hånden og en vis nervøsitet, mødte jeg mine medkursister på et hotel i København. Og allerede her vidste jeg, at ugen ville blive uforglemmelig.
Blandt deltagerne stod nemlig toperfarne journalister, der har dækket alt fra ubåds-Madsens grundlovsforhold til 90'ernes rockerkrig - og når ja, så var Jussi Adler-Olsen og hans assistent også lige med.
Den første person, vi blev introduceret for, var Jens Møller Jensen. Og hvis navnet ikke lige siger dig noget, så kan jeg fortælle dig, at han såmænd bare var chef for efterforskningen af ubådssagen.
Han stod ikke på programmet som oplægsholder men kom bare lige forbi for at sige hej - han kendte en del af kursusdeltagerne.
Udover utallige visit hos blandt andet drabschefer, anklagere, dommere og politiets nyeste enhed for IT-kriminalitet, bød ugen også på hands-on-opgaver.
Helt konkret betød det håndtering af skydevåben - både pistoler, revolvere og en Kalasjnikov - eller en AK47, som flere måske kender det tunge våben som.
Og jeg må indrømme, at der er noget tilfredsstillende ved at stå med så meget magt mellem hænderne i form af krudt og kugler.
Det bliver i hvert fald sent glemt.
Artiklen fortsætter under billedet
Københavns Byret indefra og ud. På besøgsdagens skulle der afholdes intet mindre end 20 grundlovsforhør. Foto: Ida Steenfeldt Andersen
Det var ikke kun semiautomatiske våben, jeg fik æren af at lære bedre at kende. Jeg blev også klogere på et af politiets fineste våben, nemlig deres toptrænede hunde.
Det er intet mindre end imponerende, hvad deres snuer kan udrette. Det eneste, der begrænser dem er sådan set os mennesker, som en hundefører forklarede os.
De kan lugte sig frem til alt: Penge, stoffer, sprængstoffer, våben, kræft - ja selv coronavirus.
Men det kræver, at de bliver trænet rigtigt. For hundesnuderne kan godt lugte de forskellige ting. Men hvis dyret ikke ved, at det skal reagere på de forskellige indtryk, så snuser det bare videre.
Selvom besøget var på en seriøs baggrund, så var der kun sjov og spas at spore blandt førerne og deres hunde. Deres kunnen er drevet af leg.
Der er ingen tvivl om, at vi fik berørt stort set alle sider af krimistoffet. Selv de kriminelle fik vi lov til at udfritte - en af dem skulle vi faktisk have mødt i Vestre Fængsel, men hans forsvarsadvokat gjorde et fremragende stykke arbejde, og han blev løsladt ugen før kurset. Derfor kunne vi møde ham i friheden - dog med fængselsstøv på skuldrene.
Han gav et fantastisk men skræmmende indblik i, hvad det betyder at være spærret inde.
Sidst med slet ikke mindst fik vi besøg af en retsmediciner, som have billeder og fortællinger med, der ikke var egnet for børn.
Somme tider bliver man overrasket over, hvad folk kan finde på at gøre ude i den virkelige verden.
Én ting er sikkert: Det er helt ikke sidste gang, jeg dykker ned i de kriminelle miljøer.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
