19. juni 2021
WWRapbandet »Hvid Sjokolade« blev landskendt og skabte kult. En status, der holder den dag i dag, siger graffitikunstner og afdelingsleder i Næstved Ungdomsskole Claus Michael Pedersen. Foto: Anders Ole Olsen.
WWRapbandet »Hvid Sjokolade« blev landskendt og skabte kult. En status, der holder den dag i dag, siger graffitikunstner og afdelingsleder i Næstved Ungdomsskole Claus Michael Pedersen. Foto: Anders Ole Olsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvor stammer »Næveren« fra?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor stammer »Næveren« fra?
Opdateret 07. maj 2021 kl. 21:59
Næstved - 07. maj 2021 kl. 19:44
Af Anita Corpas

Næstved: Folk udefra mærker det straks. Der findes et helt særligt sammenhold blandt indbyggere fra Næstved. Måske især i ungdomskulturen og i området omkring Rolighedsvej, hvor Næstved Boldklub hører hjemme.

arrow Læs også: Særligt »næver« udtryk er fra Roskilde

- Alle unge ved, at der engang fandtes et lokalt ungdomshiphopband, der talte de unges sag, og som dengang var talerør for de unge graffiti-kunstnere og hiphoppere.

- De talte 4700 op, siger Claus Michael Pedersen, afdelingsleder i byens ungdomsskole og refererer til postnummer Næstved.

Siden har næstveder og stand-Upkomiker Heino Hansen lavet podcastserien »Nyt fra Næveren« foruden et TV2-program om sin far Bjarne Hansen fra Neverly Hills.

»Næver forever« blev genopfundet af det lokale hiphopband »Hvid Sjokolade« tilbage i 90'erne, og dengang Næstvednationen ikke var helt gode i 1.division.

- De unge rappere gjorde det til noget megafrækt at komme fra Næstved. De hypede udtrykket »Lige ud af Næstved - ikke af beton, det er dér, du er vokset op«, frit oversat fra kendte rapper-idoler fra gaderne i New York.

- »Hvid Sjokolade« blev landskendt og skabte kult. De tre lokale rapperdrenge; Niels Henrik Gerts, Tommy Bredsted og Lasse Lindholm Nielsen skabte stolthed i ungdomskulturen.

- En status, der holder den dag i dag, siger Claus Michael Pedersen.

Fede Næstved
Bandet opnåede stor anerkendelse og solgte efterfølgende ret godt.

- De rappede om, at Næstved var et rigtigt fedt sted. At det var ok, at det ikke var København. Vi kunne være stolte af vores by.

- I Næstved er de unge gode til at gå sammen om at skabe. Findes det for eksempel ikke i forvejen, laver man det bare selv.

- Man skaber noget ud af ingenting, hvilket netop kendetegner hiphopkulturen, siger Claus Michael Pedersen.

Næveren er ældre
Imidlertid stammer udtrykket endnu længere tilbage i tiden.

Fra stadion på Rolighedsvej, hvor fanklubben sang slagsange fra sidelinjen under sportskampene.

- Jeg har i hvert fald hørt det fra tilskuerpladserne fortæller tidligere træner for Næstved, og senere landstræner og assisterende træner for Danmarks fodboldlandshold under Morten Olsen, Peter Bonde.

- I 90'erne hørte jeg det første gang »You næver walk alone - we love you Næstved«, husker Peter Bonde, der i øvrigt også har været landstræner for Kinas kvindelige U20-landshold.

Superfan
I gravearbejdet om »Næveren« er det også ganske forunderligt, at Danmarks vel nok mest dedikerede superfan også stammer fra Næstved.

Kim Broskov Frederiksen startede Næstveds første fanklub: The Green Heaven med 250 medlemmer. Og det viser sig, at det faktisk er ham, der første gang introducerer »Næver forever - you næver walk alone« på sidelinjen i Arenaen.

- Det er planket fra Liverpool, siger han og fortæller, at Næstved er en stolt fodboldby, hvor alle er bidt af en fodbold. Og det har den altid været.

- Alle de store kommer herfra, siger Kim Broskov stolt og nævner i flæng granddanois'erne: Mogens Hansen, Jesper Olsen, Mark Strudal og Ole Kjær.

40 års mavepine
Det var i øvrigt også Kim Broskov Frederiksen, der over en nat skaffede 63.000 kroner og sendte landets første fanblad i trykken med 1500 eksemplarer.

Men her 40 år efter er det nu alligevel de tre minutter i 1980, der står skarpest i Kim Broskovs erindring. Tre minutter i en kamp om guld.

- Det var en kæmpe oplevelse og en kæmpe nedtur, husker Kim Broskov Frederiksen og fortæller, hvordan DM-guldet på få minutter glider fra de hvid-grønne for øjnene af 20.000 øjenvidner på Næstved Stadion, da KB udligner kort før tid.

- Det er en oplevelse, der giver ondt i maven og hænger ved selv 40 år efter, siger Kim Broskov Frederiksen og tilføjer;

- I 1988 vandt vi så sølv og tabte pokalfinalen - og Næstved blev den evige to'er.

- Det måske derfor vi fik tilnavnet; »Lige ved og Næstved«...

arrow Den grimme ælling på Fynsvej
08. juni 2021 kl. 16:09 Opdateret: kl. 15:51
arrow Næstved på er vej mod en bedre folkeskole
08. juni 2021 kl. 15:30 Opdateret: kl. 15:30
arrow Karrebæksmindes bedste grin fylder 80 år på fredag
08. juni 2021 kl. 11:00 Opdateret: kl. 08:45
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk