
Mange ældre over 85 år, som er blevet kaldt til vaccination mod Covid 19, har endnu ikke vist sig i regionens vaccinationscentre.
Det fremgår af nye tal fra Region Sjælland, der viser, at ud af regionens 19.000 borgere over 85 år, har 10.000 af dem benyttet sig af muligheden for at få et skud med den vitale vaccine, mens man stadig mangler at få kontakt med 9.000 borgere over 85 år.
- Hvis man har fået en invitation til vaccination i sin E-boks eller postkasse, kan man booke en tid på vacciner.dk eller telefon 70204233
- I Region Sjælland er der ledige tider til vaccination fra i dag onsdag på vaccinationscentrene i Næstved, Nykøbing F og Køge.
- Fra torsdag den 18. februar er der også ledige tider i Slagelse, Holbæk og Roskilde.
- Man kan frit vælge vaccinationssted, hvis man er inviteret til vaccination.
- Se vaccinationskalenderen her.
- Det er et overraskende stort tal, og vi opfordrer derfor pårørende til at hjælpe deres ældre familiemedlemmer med at komme i kontakt med os, så de kan blive vaccineret, siger funktionschef i det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland, Anne Dalhof Pedersen.
I Arena Næstved har det manglende rykind af ældre borgere efterladt massevis af ledige tider. De går i stedet til de næste i rækken, nemlig personer over 65 år, der modtager praktisk hjælp og personlig pleje eller til frontpersonalet i ældreplejen.
Region Sjælland opfordrer derfor ældre over 85 år - eller deres nærmeste pårørende - til at kontakte regionens corona-callcenter på telefon 7020 4233. Her sidder der personale klar som kan hjælpe borgere uden NemID med at booke en ledig tid.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her