23. september 2021
Klaus Lynggaard (t.v.) og Henrik Queitsch fortalte om deres passion for musik og om deres patologiske samlermani. Foto: Robert Andersen
gallery icon

Se billedserie

Klaus Lynggaard (t.v.) og Henrik Queitsch fortalte om deres passion for musik og om deres patologiske samlermani. Foto: Robert Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad fortiden gemmer, når musikken er rejsearrangør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Hvad fortiden gemmer, når musikken er rejsearrangør
Næstved - 12. september 2021 kl. 13:15
Af Robert Andersen

Vinylentusiasterne var tilbage i Næstved på plademessen på Næstved Bibliotek. Denne gang med en af de store lydmestre i dansk musik, og to der hver uge udlægger teksten - primært om fortiden.

arrow Læs også: Se vinderne af natur- og miljøpris: Stort vådområde er blevet til fugleparadis

De stramt pakkede plastkasser gemmer ofte på andet en bare vinylskiver.

Der inde i papcoveret ligger minderne om den febrilske følelse af den første kærlighed, om bruddet man aldrig ville komme sig over, og om den man håber aldrig at miste.

Livet er presset ned i vinylen lige som stroferne.

Der er næppe noget, der er bedre til at skabe tidsrejser end musik. Man kan tage andre med på noget af rejsen, men på et tidspunkt må vejene skilles, og den sidste del må man tage selv.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her står de presset sammen. Klar til at blive fundet. Minderne, Musikken. Scoopet. Foto: Robert Andersen

Tilbage til skolefesten, hvor man flygtede i panik for at undgå at danse med en pige, og til der hvor verden var vendt på hovedet, og det var pigerne, der flygtede - eller måske virkede det bare sådan.

Der gemmer sig pludselig en kærlig hilsen fra en, der kom afsted til tiden, og et rundt mindesmærke over den, der tog fejl af stoppestederne og kom med hurtigbussen.

Her på biblioteket står minderne massivt pakket i passivitet, til det øjeblik én fisker skiven op og bliver fjern i blikket.

Rock og stjernestøv

Det er den syvende plademessen i den nye række. Det er igen på Næstved Bibliotek, og der er udvidet kraftigt i år. Ikke så meget med antallet af plader. Nej, det er oppe på scenen.

Først er der interview med en af dansk lyds mestre. Producer og lydtekniker Flemming Rasmussen har gennem det meste af en menneskealder været eksponent for en professionel tilgang til det at lave musik i et pladestudie.

Tidligere på året udgav han sammen med journalist Thomas Wilhelm bogen Rock og Stjernestøv. Bogen fik en pæn modtagelse og fortæller, om de plader han har lavet med C.V. Jørgensen, Anne Linnet, Gasolin, Metallica og alle de andre.

Metallica kan ikke spille

Lørdag formiddag sad han sammen med sin medforfatter og fortalte anekdoter, røverhistorier og gav sit bud på fremtiden i musikken.

Han fortalte, om da han arbejdede med Metallica på deres andet album Ride the Lightning, hvor hans mentor Freddy Hanson, der mest var til jazz, mente, at Metallica var frygtelige, for, som han sagde, de kan jo ikke spille.

- Det fortrød han, fortalte Flemming Rasmussen.

Han kom ind i branchen ved en tilfældighed og blev hængende. Det var i fyrtårnenes tid i 1970'erne og 1980'erne. Gasolin og Anne Linnet i Danmark. Når der kom en ny plade, var det en begivenhed - ja, selv TV-avisen var på pletten.

Artiklen fortsætter under billedet.

Flemming Rasmussen (i midten) er en institution i dansk rockmusik. Han har stået bag mixerpulten under indspilningerne af et utal af milepæle i dansk musik - både som producer og tekniker. Han har netop udgiver erindringsbogen Rock og Stjernestøv sammen med journalist og forfatter Thomas Wilhelm (t.h.). Foto: Robert Andersen

Der var Madonna, U2, Bruce Springsteen og mange flere, som formåede at gøre en pladeudgivelse til en verdensbegivenhed. Det ser man sjældent i dag.

Flemming Rasmussen mener, at det i dag er for nemt at udgive sin musik. Mange har brug for hjælp til at få deres produktion gjort skarpere. Der mangler kritik, slår han fast.

- Før var det pladeselskaberne, der styrede det hele, nu kan alle indspille det selv. Der er nogen, der mener, at det har demokratiseret processen... Det ved jeg sgu ikke. Der bliver udgivet så meget musik, som ingen hører. Det er jo synd, at de ikke bliver hørt, hvis det er godt, siger han.

Gamle kendinge

I dag er han soloejer af det legendariske indspilningsstudie Sweet Silence. De er oppe at køre igen, efter corona lagde branchen ned. Han arbejder med både helt nye navne og gamle kendinge.

Han mener, at det er vigtigt at sørge for at kunstnerne føler sig trygge i hans selskab, ellers kan de ikke præstere, mener han.

Og gamle kendinge indtog også scenen senere.

De to kulturjournalister Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard, som mange måske kender for især musikanmeldelser, har deres egen ugentlige podcast på Heartbeats, kaldet Rockhistorier.

Artiklen fortsætter under billedet.

På jagt efter den gode musik eller den rette presning under plademessen på Næstved Bibliotek. Foto: Robert Andersen

De to herrer har tidligere proklameret, at rocken er død, så de har tilsyneladende valgt at udgive en nekrolog en gang om ugen.

Lørdag var de i Næstved til plademesse.

117 fra perfekt

På scenen fortalte de om deres bedste fund på plademesser og deres patologiske samlermani.

- Det handler jo om vores sindssyge... der var en gang en, der fortalte mig, at en pladesamling altid er 117 plader fra at være perfekt. Det er aldrig slut, siger Klaus Lynggaard og smiler, mens han ser ud, som om han godt ved, at den er helt gal.

Han fortalte, om da han som barn fik lommepenge og for første gang kunne gå ned til den lokale pladepusher for at købe en single med Donovan. Det var midt i 1960'erne, og han var bare så cool. Det var der, det begyndte.

- Der fik jeg mit banesår, siger med en vis stolthed.

Henrik Queitsch er et glam-barn. Han er knap syv år yngre end sin makker og blev ramt af den engelske glambølge i begyndelsen af 1970'erne. Lytter intenst til David Bowie Gary Glitter, Marc Bolan og The Sweet.

- Jeg fik lommepenge hver lørdag. Så gik jeg ned og købte en single, siger han.

Udvalget var stort og pengene små. Han kunne bruge timer på at finde den rette, som blev voldspillet derhjemme. Men men men... Han var da glad for singlen, men hold da op, hvor han ærgrede sig over dem, som han ikke fik med hjem - der fik han sit banesår.

God rejse

Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard er købere ikke sælgere. De køber kun plader, de godt kan lide. Gerne flere af hver. Første udgaver. Presninger fra andre lande. Forskellige covers.

- Man skal i hvert fald have fem udgaver af The Beatles' Sgt. Pepper, siger Klaus Lynggaard og fortæller, at den netop er kommet i et nyt mix, der lyder fantastisk.

Man kan tjekke de to musik- og samlernørder på podcasten Rockhistorier, der er fyldt med både musik og historier. Og minder.

Om det er om den første skolekæreste, døde venner, eller da man mødte sit hjertes udkårne, er ikke til at sige.

Musik er som en Pandoras Boks - fuld af minder. Når man sætter nålen i rillen eller tænder for Spotify, så ved man aldrig, hvad der sker.

God rejse.

arrow Journalistjubilar fejret
12. september 2021 kl. 10:44 Opdateret: kl. 10:44
arrow Elektrisk fejl fik bil til at bryde i brand
12. september 2021 kl. 10:03 Opdateret: kl. 21:54
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk