15. juni 2021
Jette Larsen inden sin debut med hunden William. 	Fotos: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Jette Larsen inden sin debut med hunden William. Fotos: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hundedyst i solen på Grundlovsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hundedyst i solen på Grundlovsdag
Næstved - 09. juni 2021 kl. 11:04
Af Jeppe Sahlholdt

En solrig grundlovsdag blev markeret på mange måder rundt omkring i landet. Ved Ålestokgården var der lørdag hundeudstilling, hvor 40 hunde dystede om det store trofæ.

arrow Læs også: Millionbesparelser truer udsatte og handicappede

Mens solen stod højest på himlen samlede 40 mennesker sig på en græsplæne ved Ålestokgården sydvest for Næstved.

Med faste greb holdt de om hundesnorene med hver deres præmiehunde. På spil var pokalen - ikke med de store ører - men med små hundemotiver på, som en af landets mest erfarne dommere i hundematch få timer senere skulle uddele.

Udsolgt

I 2017 fejrede Dansk Terrier Klub sin 90-års fødselsdag, og lørdagens hundeudstilling har været imødeset længe. Udstillingen er grundet corona blevet rykket utallige gange, og deltagerne har ventet med spænding på at komme ud og lufte hundene. Der var således meldt udsolgt for tilmeldinger på dagen.

De 40 deltagere var mødt op fra hele landet, og formiddagen gik med at få hejst telte op, så hundene kunne få et velfortjent hvil i skyggen, og få friseret pelsen.

- Det er lige så meget for at give William en oplevelse, sagde Jette Larsen, som lørdag debuterede med William. Han har levet tre år som udstillingshund, inden han blev købt af Jette. Karrierehøjdepunkterne tæller to udstillinger i Frankrig, og den lille malteser blev far for to uger siden.

Vær søde at samle op

Den lille hvide hund fik sat et hårspænde i, mens den stod trofast og roligt på sin plads, mens Jette pyntede frisuren en sidste gang, inden det gik løs.

Den oprindelige hundematch var planlagt til at blive afholdt den 2. lørdag i januar, som ellers normalt var traditionen for Dansk Terrier Klub. Men tiden ville det anderledes.

- Vær søde at samle op efter jeres hunde, lød det blandt andet fra Dorthe Skovborg, formand for klubbens kreds 2, da hun hilste deltagerne velkomne i solen. 40 hunde samlet på meget lidt plads, kunne nemlig give problemer for fodsålerne.

De 40 hunde af 19 forskellige racer skulle gå tur på skift for dommeren, som med 50 års erfaring styrede arrangementet med sikker hånd. Bedømmelsen handlede mest af alt om hundenes udseende, gangart og opførsel.

Heats

Deltagerne blev inddelt i indledende heats, hvor de trak en modstander. Alle, der vandt deres match, gik videre til en ny lodtrækning indtil der til sidst stod seks vindere tilbage. - Endelig er vi kommet så langt, at vi kan afvikle foreningsaktiviteter igen, lød det fra Dorthe Skovborg.

25 på 30 år

61-årige Jørgen Grønlund havde lørdag valgt Spencer, som til dagligt bor hos en familie på Østerbro i København.

Han har gennem sit liv vundet så mange konkurrencer, at pokalerne ikke får lov til at stå fremme hjemme i stuen. Han faldt for racen australsk terrier som ung, og har haft 25 hunde af racen de sidste 30 år.

Spencer er også en australsk terrier, og den vandt hurtigt de indledende heats.

- Det skal være sådan, at når dommeren kigger, så skal den stå ordentligt. Pelsen skal trimmes, og den skal kunne vise sig som et socialt væsen, sagde Jørgen Grønlund efter det indledende heat.

Avlsarbejde

Udover turneringerne, er avlsarbejdet det vigtigste for Jørgen, fortalte han. Han opdrætter et kul om året, og finder gode hjem til hundene. Det kan man tjene gode penge på, og en hvalp kan koste 14.000 kroner.

Inde i et af teltene havde Jørgen en anden australsk terrier, som er opdrættet halvt amerikansk, og halvt russisk. Den skulle ikke deltage denne weekend, men blot være tilskuer.

Store følelser

Jørgen Grønlund endte med at blive nummer to ved konkurrencen Grundlovsdag. Vinderen blev Anne Nystrøm med sin Podenco-hund.

Men selvom sportsgrenen handler om udseende, præmier og avl, så er der også store følelser involveret i sportsgrenen, fortalte Anne Lise fra Valby.

Under konkurrencen kneb hun en tåre. Hun sad i skyggen under Jørgens telt i sin campingstol og overværede konkurrencen. Hun mistede sin egen hund, 14-årige Luka, for fire måneder siden. Den var også en australsk terrier, og dagens konkurrence vækker en masse minder for hende.

arrow Festligt triatlon på Grundlovsdag
09. juni 2021 kl. 10:57 Opdateret: kl. 10:57
arrow Fjernvarmeværk lukker og 25 års varmehelvede stopper nu
09. juni 2021 kl. 05:41 Opdateret: kl. 06:03
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk