24. januar 2020
Ninna Jørgensen mindes barndommens jul i Appenæs. Foto: Finn John Carlsson
gallery icon

Se billedserie

Ninna Jørgensen mindes barndommens jul i Appenæs. Foto: Finn John Carlsson
Foto: Finn John Carlsson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hør om Ninnas barndomsjul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hør om Ninnas barndomsjul
Næstved - 06. december 2019 kl. 20:33
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var ikke kedeligt at holde jul i Ninna Jørgensens barndomshjem på Appenæshoved ved Gavnø i Næstved tilbage i 1930erne. Hendes far var murermester og moderen passede hus, hjem og seks børn.

arrow Læs også: Traditioner og bæredygtighed i juletræsskoven

I dag er Ninna Jørgensen 92 år og bor på Alleen i Karrebæksminde. Tirsdag den 10. december fortæller hun om sin barndomsjul i hjemmet på Appenæshoved.

En bestemt jul var noget særligt for en af mine små brødre, Otto, var kommet på sygehuset i karantæne med skarlagensfeber og mor og jeg cyklede ind for at besøge ham. Vi stod på hver sin side af ruden, og jeg kunne se, hvordan han græd. Han kunne nemlig ikke komme med hjem til juleaften, husker hun.

Ninna Jørgensen har også mellemnavnene Birgitte Ingeborg. Alle børn fik nemlig tre navne.

Ninna Jørgensen kan også fortælle, om dengang man slagtede grisen, og mor gik i køkkenet og lavede sylte, rullepølse, finker, blodpølse, og hvad der ellers hørte julen til. Dengang stillede man sig ikke bare op ved køledisken i det lokale supermarked og betalte sig fra arbejdet.

Ninna Jørgensen kom i lære, og skulle i den forbindelse også gå på handelsskole i Næstved.

Hun glemmer aldrig de tre bitre kolde vintre, hvor hun måtte gå syv kilometer for at komme i skole.

- Det var umuligt at cykle på grund af al den sne, fortæller hun.

Da Ninna Jørgensen blev gift, flyttede hun til Enø, hvor hun boede i 29 år, indtil hun købte et husmandssted i Karrebækstorp, syd for Næstved.

Ninna Jørgensens fortælling om hendes barndoms jul kan man høre 10. december klokken 14.30 i Bethesda i Karrebæk. I øvrigt samme dato, hvor der altid blev slagtet gris i hendes barndomshjem.

arrow 18 spændende weekendoplevelser
06. december 2019 kl. 04:19 Opdateret: kl. 12:06

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk