19. februar 2020
Ved lørdagens stævne kan du møde hurtigløbere fra NSK, der træner til EM. Privatfotos
gallery icon

Se billedserie

Ved lørdagens stævne kan du møde hurtigløbere fra NSK, der træner til EM. Privatfotos
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her går det stærkt: Danmarks største rulleskøjtestævne i Arena Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her går det stærkt: Danmarks største rulleskøjtestævne i Arena Næstved
Næstved - 17. januar 2020 kl. 20:31
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er dømt rulleskøjteløb i topklasse, når landets førende klub, Næstved Speedskating klub, afholder Danmarks største indendørsstævne for Inliner og Side by Side rulleskøjter i Arena Næstved. Ved det store gratis stævne deltager mere end 130 aktive løbere i alderen fra fire til 76 år. Blandt dem er de hurtigste i Danmark og nogle af de hurtigste i Europa.

arrow Læs også: Seks lokale speedskatere kører EM for Danmark
En sport for alle

Syv af deltagerne, som i øvrigt er fra Næstved, har deltaget ved EM og to har været med til VM, så det går stærkt, helt op til 45-50 km i timen. De fleste deltagere er dog børn, nybegyndere, let øvede og motionister.

- Rulleskøjter er en sport for alle og selvom vi er landets bedste kan vi godt bruge nogle flere medlemmer, både børn, motionister og folk, der har mod på mere, fortæller formand for Næstved Speedscating Klub, Jesper Møller Jensen.

Han opfordrer derfor folk til at kigge forbi Arena Næstved på lørdag mellem kl. 9 til 19, hvor interesserede kan få en god fornemmelse af, hvad det går ud på. Ved lørdagens stævne konkurrerer både piger og drenge sammen i samme løb. Hvem der skal løbe sammen i en klasse afgøres i første løb, hvor alle deltagere løber en runde i Arenaen, som der bliver taget tid på. Det er derfor ikke alder og køn der bestemmer hvem der skal løbe sammen, men den tid det tager at løbe en omgang.

Det er derfor et mere konkurrencevenligt stævne, da alle kommer til at løbe sammen med andre der løber i nogenlunde samme tempo, og man får en mere fair konkurrence i stedet for at det er køn og alder der afgør hvem der løber sammen med hvem.

Nu med limbostang

I år er der også flere nye løb som vil være sjove for deltagerne, men også at se på for tilskuerne blandt andet »forhindringsbane«, hvor løberene skal løbe sik-sak, baglæns, under en limbostang og meget mere, som kræver en god balance og teknik.

De større deltagere skal løbe noget, som kaldes »Colombiansk«, og kort fortalt så starter den hurtigste løber bagerst, når løbet gives frit. Det betyder at der er mange overhalinger og løberne skal derfor tænke taktisk og finde ud af, hvornår det er bedst at overhale.

- Ved stævnet vil Næstved Speedskating Klub have en informationsdisk, hvor du kan høre mere om, hvordan du kan komme i gang med en sjov sport, som kan dyrkes af alle. Og hvem har ikke prøvet, at rulle lidt på havegangen eller vejen foran huset som barn, siger Jesper Møller Jensen.

Det ruller bare

Klubben har fire forskellige hold, alt efter hvad niveau man er på, og om man blot vil bruge det som den gode motion det er.

- Kom og kig hvis du har fart i blodet eller du blot vil høre mere om hvordan du kan øge din egen trafiksikkerhed når du er ude og rulle. Vi ses i Arena Næstved - det ruller bare, lyder det fra formanden for den hurtige spor på to eller fire hjul.

arrow Lokal speedskater er klar til VM
23. juni 2018 kl. 14:43 Opdateret: kl. 11:27
arrow Godt gået: 26 medaljer til speedskatere
10. september 2017 kl. 07:56 Opdateret: kl. 16:07
arrow Fjerdeplads ved EM til sydsjællandsk hurtigløber
02. august 2017 kl. 13:07 Opdateret: kl. 08:56

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk