14. juni 2021
I Appenæs er René Hansen og mange øvrige beboere stadig i chok, over at 43.000 kvadratmeter privat skov blev fældet på blot fire dage. Foto: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

I Appenæs er René Hansen og mange øvrige beboere stadig i chok, over at 43.000 kvadratmeter privat skov blev fældet på blot fire dage. Foto: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her fældede de skoven: Her skal den bevares

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Her fældede de skoven: Her skal den bevares
Næstved - 17. februar 2021 kl. 07:32
Af Kim Palm

En storm af protester og høringssvar har ramt kommunen, efter at 43.000 kvadratmeter privat skov i Appenæs blev fældet på blot fire dage.

arrow Læs også: Opråb fra naturelsker: Der fældes for mange buske og træer i naturen

Flere borgere er åbenlyst chokerede, mens både embedsmænd og politikere har forsvaret sig med, at der intet var at stille op. Skoven er privat, og hvis lodsejerne ser muligheder i at fælde de 40 meter høje gran- og birketræer til fordel for et nyt boligområde, ja så er det bare om at klappe hælene sammen og acceptere udviklingen.

Området ved Plantevej er nemlig udlagt til nye parcelhusudstykninger i Kommuneplanen, hvor der netop har været afholdt to virtuelle borgermøder med masser af spørgsmål og debat.

Skovparceller

I Holme-Olstrup derimod, der satser ejendomsudvikler Jan Berg på at beholde skoven, når der skal udstykkes nye boligområder.

- Jeg tror på, at fremtiden hedder skovparceller. Det må da være mere attraktivt at bo et sted, der er omkranset af skov frem for på bar mark, siger Jan Berg, som selv ejer den gård, der omkranses af Harpelov Skov midt inde i Holme-Olstrup.

Han er endnu ikke blevet kontaktet af pengestærke, potentielle investorer, men har en klar forventning om, at det vil ske, når høringsperioden er udløbet, og Kommuneplanen er blevet endeligt godkendt af byrådet.

- Harpelev Skov er cirka syv hektar, og her kan snildt udstykkes 40-45 villagrunde, som skal anbringes sådan, at karakteren som kuperet åben skov bevares, og så mange som muligt af de unikke gamle træer bevares, siger Jan Berg.

Han tilføjer i samme åndedrag, at det selvfølgelig også er op til investorerne, hvordan de ser området bedst udnyttet, men forsikrer, at skoven omkring hans egen ejendom bliver bevaret.

- Det lover jeg 100 procent, siger Jan Berg.

Bitre kommentarer

På de to virtuelle borgermøder om Kommuneplanen tirsdag og torsdag var der mange spørgsmål og bitre kommentarer fra borgerne i Appenæs, der nu håber at kunne få lov til at beholde den sidste bræmme af træer i området.

Et egentligt løfte blev der ikke afgivet, men kommunens planlæggere fortalte dog, at de arbejder på at udlægge det til rekreativt område.

- Det er lidt diffust, men vi håber til det sidste, siger René Hansen, der har taget initiativ til en underskriftsindsamling mod yderligere indhug på naturen i området.

Borgergruppen »Bevar naturen i Næstved« har modtaget 490 underskrifter mod yderligere træfældning i det tidligere fiskerleje. Målet er at nå 1.000 underskrifter inden høringsperiodens udløb den 8. marts.

Her må der bygges

Når høringsperioden er forbi, er det op til politikerne at blåstemple planer om yderligere boligbyggeri i Toksværd, Holme-Olstrup, Lille Næstved og Appenæs.

Der er også områder, der ryger ud af Kommuneplanen. Der har nemlig ikke vist sig interesse for yderligere udstykninger i Skelby, Gelsted og Herlufmagle.

I Holme-Olstrup satser ejendomsudvikler Jan Berg på at bevare Harpelunde Skov. Fremtiden hedder skovparceller, siger han. Foto: Thomas Olsen

arrow DN-analyse: Naturen i Næstved tildeles kun 18 ud af 100 point
03. marts 2021 kl. 21:27 Opdateret: kl. 15:55
arrow Næstveds natur i modvind: Scorer lavt i ny DN-analyse
03. marts 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 16:08
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk