22. september 2019
Nene Lieberkind og Christian Morning hankede op i to velux vinduer, stadig i original indpakning. Pris 200 kroner stykket for de normalt kostbare ovenlysvinduer. Fotos: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

Nene Lieberkind og Christian Morning hankede op i to velux vinduer, stadig i original indpakning. Pris 200 kroner stykket for de normalt kostbare ovenlysvinduer. Fotos: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her får du det hele for det halve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her får du det hele for det halve
Næstved - 14. april 2019 kl. 00:16
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Ja, det er til svigersønnen. Han skal have nye vinduer.

Nene Lieberkind og Christian Morning var blandt de første kunder, der lørdag svingede ind til indvielsen af byens nye genbrugsbyggemarked på Fiskerhusvej 25, skråt overfor genbrugspladsen på Ydernæs.

De hankede op i to velux-vinduer til 200 kroner stykket til svigersønnens kolonihavehus. De var stadig i original indpakning og efterladt af håndværkere, der slipper for at betale for at komme af med deres materialer.

- En rigtig fin idé, lød fra ægteparret.

Det samme siger Allan Johansen, chef for genbrug i Affald Plus. Han glæder sig over, at de lokale håndværksmestre har efterladt tegl, fliser og andre brugbare byggematerialer til glæde for byens borgere, der nu kan købe det hele for det halve.

- Det er ren win-win det her, for svinger håndværkerne ind på genbrugspladsen, så koster det dem 153 kroner for at komme af med deres overflødige materialer. Svinger de i stedet ind her, så er det gratis, og de kan låne det nødvendige grej hele døgnet, siger Allan Johansen på åbningsdagen hvor kasseapparatet glødede og masser af mennesker fandt vej til Ydernæs, hvor der var gratis øl og pølser samt kaffe og kage.

- De første to timer solgte vi for 7.000 kroner, fortæller han.

Udover byggematerialer sælger PlusByg større møbler, værktøj, hus- og haveartikler samt VVS-udstyr. Den fælleskommuale genbrugsforretning har åbent tirsdag til fredag fra kl. 12 til 17 og i weekenden fra kl. 10 til 15.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk