29. november 2020
Henriette og Kim Larsen har forladt deres 2-værelses lejlighed i Roskilde og nyder livet på Enø Camping. Fotos: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Henriette og Kim Larsen har forladt deres 2-værelses lejlighed i Roskilde og nyder livet på Enø Camping. Fotos: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Henriette og Kim er på camping:Vi får kuk af at sidde derhjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henriette og Kim er på camping:Vi får kuk af at sidde derhjemme
Næstved - 29. marts 2020 kl. 12:05
Af Kim Palm

Der var nærmest dømt kortegekørsel til sommerlandet, hvor cyklister i god pedaltramp, erfarne rulleskøjtere og biler i en lind strøm alle havde kurs mod Karrebæksminde.

arrow Læs også: På trods af gråvejr: Campinglivet byder på mange muligheder

Ud i solen og væk fra hverdagen derhjemme. En tur til ferieidyllen gør en forskel. Også for Henriette og Kim Larsen, der har slået forteltet op på Enø Camping, der åbnede sæsonen fredag.

- Vi kommer fra en lille 2-værelses lejlighed i Roskilde. Og man får kuk af at sidde derhjemme. Det slider på psyken, så det er skønt at komme ud i naturen, siger Henriette mens hun tager solbad i liggestolen.

Hjemsendt fra arbejde

Hun er hjemsendt fra sit arbejde som rengøringsassistent på et bibliotek, mens manden stadig knokler. Kim Larsen er kloakmand - et job der byder på et væld af anderledes opgaver netop nu.

- Det er helt utroligt hvad folk de stopper i køkkenvasken og i toilettet i disse tider. Det er nok fordi alle er hjemme, siger Kim Larsen.

Vi lever livet

Parret er ikke i tvivl om at camping gør godt - selvom campingpladserne måske lever på lånt tid lige nu.

- Det er skrækkeligt at tænke sig, hvis det bliver forbudt at campere. Folk må jo stadig gerne tage i kolonihaven og de må også stå i lystbådehavnen og klargøre deres både til sæsonen. Og tænk på alle dem, der strømmer i byggemarkeder som Bauhaus og Silvan lige nu og står som sild i en tønde. Så er det altså sundere at tage på camping, siger ægteparret.

Maden laver de selv på et komfur med fire kogeplader og toiletbesøg klarer de i campingvognen.

- Vi generer ingen, holder god afstand og har droppet fysisk kontakt til familie og venner. Det eneste vi beder om er at leve livet her på campingpladsen, siger ægteparret fra Roskilde - én af flere familier, der har valgt camping som et mentalt frirum i den store sundhedskrise.

Luft i kasketten

Lykke og Peter Stitz fra Rønnede havde luftet motorcyklen - en fuldblods Yamaha - for at kunne nyde et par velvoksne vaffelis langs kanalen i Karrebæksminde. Bænkene var spærret af - så parret havde søgt helt ned til vandet - i god afstand til alle andre.

- Det betyder så uendelig meget med noget luft i kasketten og et tiltrængt afbræk fra hverdagen, siger Peter Stitz. Han arbejder som tekniker på brandinstallationer og går stadig på arbejde, mens Lykke er sygemeldt.

Picnic i strandkanten

Ægteparret Helle Reiselbach og Povl Korsgaard Jensen fra Frederikssund er ude at lufte Helles mor, 85-årige Birthe Hansen. De har valgt en picnic med rejemadder, fiskefrikadeller og hvidvin på Enø Strand - i god afstand til de forbipasserende.

- Min mor kommer oprindelig fra Næstved, så vi elsker Karrebæksminde. Og da Fiskehuset Enø laver take away, så er det bare frem med klapstolene og nyde det her på stranden, siger Helle Reiselbach, hjemsendt psykolog, mens manden er gået på pension.

De er begge ivrige motionister og flittige i fitnesscenteret. Nu dyrker de deres idræt derhjemme med håndvægte - og de får løbet og cyklet mere end de gjorde før.

- Der er ingen, der siger at livet behøver være kedeligt, selvom vi selvfølgelig savner fysisk kontakt med familie og venner, siger ægteparret - der sammen med en masse andre nød livet på en dag, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) opfordrede os alle til at holde ud lidt endnu - og at lukningen af Danmark ikke vil vare i månedsvis.

arrow Campingpladser må fortsat holde åbent trods corona-krisen
25. marts 2020 kl. 04:43 Opdateret: kl. 16:55
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk