16. september 2021
Helle Engbork er blevet taget godt imod af både lokale og de andre erhvervsdrivende på Stejlepladsen, efter hun åbnede sin pop op-butik 3. juli. Fotos: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Helle Engbork er blevet taget godt imod af både lokale og de andre erhvervsdrivende på Stejlepladsen, efter hun åbnede sin pop op-butik 3. juli. Fotos: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helle Engbork: Vi må ud, hvor folk er

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Helle Engbork: Vi må ud, hvor folk er
Næstved - 14. juli 2021 kl. 16:50
Af Kristina Herlev Wulff

Den lyse træflis giver sig blødt under vægten af ens fødder, når man nærmer sig den åbne container.

arrow Læs også: Bornholm giver sikker grund under fødderne

I dens indre stråler farverige kjoler og sprudlende trøjer om kap med den allestedsnærværende middagssol.

- Der sker noget med kirsebær i år. Det er et meget stort hit med kirsebær på tøjet, fortæller Helle Engbork.

Fra hendes plads på den nyanlagte træterrasse er der meget passende bare et kirsebærstenkast hen til trækassen med ægte kirsebær hos Fini's Frugt og Grønt.

Engbork har med andre ord fundet den helt rigtige placering til sin pop op-butik med det luftige sommertøj.

- Egentlig havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke skulle snakke om det her covid-19, men det bliver jeg nødt til. For vi havde selvfølgelig vores fysiske butik lukket i alt for mange måneder. Og det koster nogle penge. Og så tænkte jeg, at vi må ud, hvor folk er, fortæller Helle Engbork.

Helle Engbork og hendes mand Rune har indrettet pladsen sammen.

Folk vil bruge penge

Som ægte næverling har Helle Engbork i forvejen en forkærlighed for Enø.

- Det er et fantastisk sted. Jeg elsker Enø. Jeg bor i Næstved og har altid boet der. Jeg er kommet her hele mit liv. Og så synes jeg bare, at hvis vi kan bidrage til et eller andet, så vil det være en god ide, siger Helle Engbork.

Og uden at nævne det med covid-19 alt for meget, så er vi nødt til lige at strejfe emnet ganske kortvarigt en sidste gang.

For en af grundene til, at lyserøde kjoler og gule shorts med kirsebær nu lyser op på Stejlepladsen er altså, at efterspillet fra nedlukningen stadig kan mærkes.

Og så må man trække op i de frynsede ærmer og klø på for at finde ud til kunderne.

- Folk bliver hjemme i Danmark og vil ud at bruge nogle penge. Og dem mangler jeg jo lidt i forhold til de måneder, vi har haft lukket, siger Helle Engbork.

I år vil vi have farver på tøjet, har Helle Engbork konstateret.

Vi vil have solskin på tøjet

Den cremefarvede sejldug skygger for en række med plyssede hjemmesko, der er sat frem på bordet.

Og udvalget i pop op-butikken er da også specielt målrettet gæsterne på Stejlepladsen, der primært består af lokale og sommerturister.

- Det er meget farverigt tøj. Man kan jo godt kalde covid-19 for en form for krise. Og det har vi alle sammen været i. Så jeg tror bare, vi alle sammen har brug for at få noget farve, kulør og noget solskin ind i vores hverdag. Og det tror jeg rigtig meget afspejler sig i tøjet også. Det kan jeg tydeligt se, fortæller Helle Engbork.

Kunderne er hovedsageligt lokale og turister.

Koster på timeregnskabet

Butikken i Kindhestegade har stadig åbent, så for Helle har beslutningen om at åbne en lille butik på Stejlepladsen kostet på timeregnskabet.

- Nu har jeg selv stået hernede nogle weekender, og jeg kan da godt mærke, at det koster lidt på kontoen, at jeg ikke har nogen fridage. Plus at vi har ferie og alt muligt andet. Men så kan jeg holde ferie på et andet tidspunkt, fastslår hun.

Tøjet er hovedsageligt sommertøj målrettet kunderne på Stejlepladsen

Det uformelle er skønt

Selv om døgnet godt måtte have lidt flere timer, så er det anderledes at møde ind i butikken på Enø.

- Det er jo en helt anden, afslappet stil, påpeger Helle Engbork.

Og det er netop det, der er så tiltrækkende ved at have sin egen pop op-butik lige præcis på Stejlepladsen.

- Det her område, jeg synes jo, det er det uformelle, der er skønt ved det. Og det er et åbent område. Jeg synes, det er fantastisk i forhold til, at folk kan sætte sig, hvor de vil og spise deres mad og drikke deres vin, lyder det begejstret fra butiksindehaveren.

Hun pønser også allerede på at lave nogle events sammen med de andre erhvervsdrivende - måske et modeshow med mad og vin.

For der mangler ikke opbakning på Stejlepladsen.

- Vi er blevet taget så godt imod. Også af de lokale hernede. For jeg kan høre, at det er meget vigtigt for dem, at der sker noget hernede, fortæller Helle Engbork, mens hun hilser stort på en af de nye kunder.

arrow Abe-maskot gør kræftsyge børn glade
15. juli 2021 kl. 10:13 Opdateret: kl. 10:13
arrow Fiberkrig rammer byen: 30.000 adresser skal have nyt fibernet
15. juli 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 13:23
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk