18. november 2017
Der blev fundet i alt 367 planter i laden. Billedet her stammer fra et tidligere fund af et skunklaboratorium. Foto: Maja Andersen
Der blev fundet i alt 367 planter i laden. Billedet her stammer fra et tidligere fund af et skunklaboratorium. Foto: Maja Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grundlovsforhør: 31-årig erkender fremstilling af 12 kilo skunk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundlovsforhør: 31-årig erkender fremstilling af 12 kilo skunk
Næstved - 16. oktober 2017 kl. 13:55
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 31-årig mand er mandag formiddag blevet varetægtsfængslet ved Retten i Næstved. Han er sigtet for produktionen af, hvad der svarer til over 12 kilo skunk i en lade på sin adresse nær Toksværd. Samtidig er han sigtet for at have stjålet strøm til formålet, hvilket skulle være sket i en periode fra november sidste år og til i går, søndag.

Her blev den 31-åriges laboratorium opdaget mere eller mindre tilfældigt, idet et par betjente klokken 10.30 var mødt op på hans bopæl med en indkaldelse til fogedretten. Umiddelbart var der ingen personer på adressen, men i stedet fandt politiet spor efter skunk - og ved laden var duften så kraftig, at der ikke var meget tvivl om, hvad der foregik.

Der blev fundet i alt 367 planter i skunklaboratoriet, hvoraf nogle var nye og andre høstklare. En del var allerede forarbejdet og klar til salg.

Efter halvanden times politiarbejde på stedet, trængte patruljen ind i selve beboelsesejendommen, hvor de fandt den 31-årige, der stadig lå og sov. Der var derfor tale om en ganske udramatisk anholdelse.

Ved mandagens grundlovsforhør erkendte manden stort set, hvad han var sigtet for. Han hævder dog at have stået for skunkproduktionen alene og nægter derfor den del af sigtelsen, som går på, at han skulle have »handlet i forening med pt. ukendte medgerningsmænd«. Den del var også årsagen til, at grundlovsforhøret foregik for lukkede døre.

Politiet skal nu efterforske sagen yderligere og blandt andet have et kig på mandens telefon for muligvis at finde frem til de ukendte medgerningsmænd og eventuelt også købere og bagmænd. Samtidig skal teknikkere forsøge at fastslå, præcis hvor meget strøm der er stjålet, samt skunkens styrke.

- Umiddelbart står han til lidt over et års fængsel. Han erkender i stort omfang, så der vil komme et anklageskrift i sagen hurtigst muligt, forklarer anklager Stefan Kristensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 31-årige er varetægtsfængslet foreløbig frem til 25. oktober.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk