13. maj 2021
Mere end 20.000 var samlet, da der senest blev afholdt Grøn i Næstved i 2019. Cirka det samme antal regner man med til sommer ? dog fordelt over to dage. Foto: Morten Rygaard
Mere end 20.000 var samlet, da der senest blev afholdt Grøn i Næstved i 2019. Cirka det samme antal regner man med til sommer ? dog fordelt over to dage. Foto: Morten Rygaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grønt håb: Til sommer kan 20.000 komme til koncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønt håb: Til sommer kan 20.000 komme til koncert
Næstved - 14. april 2021 kl. 09:59
Af Esben Thoby

Grøn er håbets farve, og håb har de masser af hos Tuborg og Muskelsvindfonden, der gennem snart fire årtier har arrangeret Grøn Koncert - sidenhen kendt bare som Grøn. Således har man plottet 16 dage i kalenderen til sommer, hvor man håber at kunne afvikle Grøn for 10.000 mennesker ad gangen.

arrow Læs også: Det grønne håb svandt: Store sommerkoncerter aflyses

- Alle bag Grøn har knoklet for at udvikle et koncept, som, vi mener, gør, at vi igen kan mødes til musik, fest og hygge i den danske sommer. Vi er enormt glade for sommerens turnéformat, og vi glæder os helt vildt til at byde publikum, frivillige, artister og musikerne velkommen tilbage på Grøn, siger Theis Petersen, indsamlingschef i Muskelsvindfonden.

Inddeles i ti sektioner

Planen for sommerens koncerter er, at der skal lukkes 10.000 gæster ind per event. Normalt kan der være op imod 35.000 - i Næstved godt 20.000. Derfor udvider man fra 8 til 16 koncertdage, og i Næstved bliver der af den årsag doblet op til to, som er 16. og 17. juli.

Ved hver koncert inddeles publikum i ti sektioner, der kan skaleres op og ned efter myndighedernes anbefalinger. Hver sektion får egne mad- og ølboder og toiletter.

Grøn skriver i en pressemeddelelse, at man arbejder på at få lov til at have de 10.000 mennesker samlet, men det er endnu uvist, om der rent faktisk kommer en tommelfinger opad fra myndighederne.

En hurtigarbejdende ekspertgruppe, som skal komme med forslag til, hvordan større forsamlinger og arrangementer kan afholdes sundhedsmæssigt forsvarligt hen over sommeren, blev nedsat i slutningen af marts. Dengang lød det, at der ville komme mere nyt i midten af april. Det må i høj grad siges at være nu, men endnu er der altså ikke meldt noget ud.

Gør alt

Hos Tuborg er man optimistiske og regner bestemt med, at koncerterne bliver til noget. Marketing Director Christian Sveigaard siger:

- Gennem hele coronakrisen har fællesskaberne været i undertal, og vi savner alle samværet med hinanden. Til sommer vil det i dén grad være på høje tid, at vi igen mødes til god musik over en kold Tuborg-fadøl - og derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at give danskerne en både fantastisk og tryg oplevelse, når den grønne karavane nok engang ruller gennem landet.

Hvilke navne, der skal give den gas fra scenen, er ikke på plads endnu. Musikprogrammet vil blive offentliggjort i løbet af foråret. Billetsalget starter den 11. maj.

arrow International dansesucces kommer til Danmark
10. maj 2021 kl. 10:15 Opdateret: kl. 13:36
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk