15. juni 2021
Kæresten Pilar, der er hjemme i Berlin, er alligevel med i Næstved. Hendes navn står nu på Jyllandsvej. Foto: Per Witt
gallery icon

Se billedserie

Kæresten Pilar, der er hjemme i Berlin, er alligevel med i Næstved. Hendes navn står nu på Jyllandsvej. Foto: Per Witt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gigant og dværg mellem liv og død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gigant og dværg mellem liv og død
Næstved - 09. juni 2021 kl. 06:00
Af Per Witt

Maleriet på den lidt gemte gavl på Jyllandsvej 13 er et festligt indslag hvor der samtidig fabuleres over livet, døden og forskelligheden.

arrow Læs også: 4.b bygger balladepladser efter idé fra gavlmalerier

Nogle få skilderier fra anden østrigsk malersvends hånd anerkendes ikke som kunst, mens malerier af en anden nutidig østrigsk maler, med kunstnernavnet Riot 1394, både er et efterspurgt og nutidigt pust i gavlmaleriprojektet Næstved Kunstby, der afvikles i Næstved netop nu og til 12. juni.

Artiklen fortsættes under billedet

Riot 1394 er kunstnernavnet. På blot tre dage har han skabt maleriet på den lidt gemte gavl, der vender ned mod Blomstergårdens ungdomsboliger. Foto: Per Witt

Han har fået det helt store kanvas stillet til rådighed i form af en gavl på Jyllandsvej. Over tre dage - fra i lørdags til og med mandag i denne uge, blev spraydåserne tømt og malerrullerne rullet. Opvokset i Bregenz var det nok ikke lige graffiti, der stod i stjernene for Riots fremtid, da han blev født for 32 år siden.

Bregenz er ikke specielt kendt for hverken graffiti eller gavlmalerier, men hans første erfaring med graffiti fik han alligevel som teenager i 2004, hvor han gav sine første bidrag til bemalingen af bybilledet.

I dag ernærer han sig som anerkendt graffiti-kunstner med base i Berlin med mange bundne graffitiopgaver i Berlin men også rundt om på kontinentet sideløbende med en stabil illustratorkarriere, hvor han også har tegnet en håndfuld comic-bøger.

Tjek detaljerne

Det er i detaljen, man kan genfinde nogle af hans tanker med maleriet.

På gavlen på Jyllandsvej ser man store og små væsener, organiske elementer samt Livets Træ og et dødningehoved. Det hele er malet med stor præcision og skygger er med til at skabe et nærmest tredimensionelt scenarie, som taget ud af en undergrunds-tegneserie.

Artiklen fortsættes efter billedet

Beboerne i boligblokken må ud på den fælles græsplæne for at nyde motivet. Foto: Per Witt

- Jeg blander mange kontraster, og har ofte livet og alvoren med som elementer. Men altid med et humoristisk tvist - som for eksempel den glade smiley i kraniets øje, fortæller Riot, der arbejder hvor der er gavle og vægge til rådighed. Han har netop afsluttet et gavlmaleri nær Paris og hjemme i Berlin tager han og kolleger ofte til en skov i byens udkant, hvor der ligger forladte bygninger fra kommunisttiden.Her boltrer de sig med sprayflasker og udveksler teknikker og ideer.

Men også fra byer i Mexico, Uruguay og storbyen Sao Paulo i Brasilien har der været bud efter østrigeren og hans kunstneriske fantasi.

Frie hænder

I Næstved har han fået frit spil og har derfor ikke lavet nogen egentlig skitse til godkendelse. Her har han kunnet arbejde med den store vægflade uden begrænsninger.

- Det har været utrolig befriende at kunne arbejde helt ud fra egne tanker og ideer. Selvom jeg ofte har bundne opgaver, så er min kæreste Pilar altid med i tanken og maleriet. Hun har fået sit navn med her på beholderen midt i billedet, peger Riot 1394 med et smil.

Artiklen fortsættes efter billedet

Skygger med indbygget 3D-effekt lægges med stor sikkerhed på motivet. Det giver ømme pege- og tommelfingre, fortæller kunstneren. Foto: Per Witt

Og tallet 1394? Tja, det er muligvis en indforstået kode for graffitikunstnere, men det kan også dreje sig om en markering af det år Henrik Søfareren blev født i Porto. Eller det år prinsesse Phillippa af England blev født. Eller noget helt tredje, måske.

arrow Graffitirobot på vej til festival
09. juni 2021 kl. 16:32 Opdateret: kl. 16:21
arrow Den grimme ælling på Fynsvej
08. juni 2021 kl. 16:09 Opdateret: kl. 15:51
arrow Næstveds første kunstby festival
03. juni 2021 kl. 19:42 Opdateret: kl. 19:33
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk