22. maj 2018
Solceller er leveringsdygtig i masser af vedvarende energi, når solen skinner. Men flere steder møder de også lokal modstand, da naboerne frygter tab i herligheds- og ejendomsværdi, når landbrugsjorden fyldes med solceller.
gallery icon

Se billedserie

Solceller er leveringsdygtig i masser af vedvarende energi, når solen skinner. Men flere steder møder de også lokal modstand, da naboerne frygter tab i herligheds- og ejendomsværdi, når landbrugsjorden fyldes med solceller.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gavnøbaron vil bygge gigantisk solcellepark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gavnøbaron vil bygge gigantisk solcellepark
Næstved - 15. maj 2018 kl. 05:52
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Baron Otto Reedtz-Thott har ansøgt Næstved Kommune om at opstille et kæmpemæssigt solcelleanlæg på i alt 120 hektar på Gavnø Gods.

arrow Læs også: Mona får solceller i baghaven

Det skal placeres på godsets arealer ved Vejlø, Svenstrup, Rettestrup og Basnæs og et flertal i Næstved Kommunes Plan- og Erhvervsudvalg har netop nikket ja til planerne, dog med forbehold for størrelsen af solcelleanlægget og hensynet til naboerne.

Det skriver Sjællandske.

- Vi synes umiddelbart, at 120 hektar lyder voldsomt og så det også vigtigt at vide, hvordan det vil påvirke omgivelserne, siger formanden for udvalget Daniel Lillerøi (S).

Fire af udvalgets medlemmer stemte ja til at gå videre med planerne. Et enkelt medlem, Thor Temte fra Enhedslisten, sagde nej.

Planen om solcelleparken i det idylliske område syd for Gavnø Gods falder i tråd med Næstved Kommunes planer om at understøtte vedvarende energi i form af såvel vindenergi som solenergi.

Det er dog første gang, at kommunen har modtaget en ansøgning i dén størrelsesorden og derfor er der ikke umiddelbart sagt ja til de 120 hektar, som baronen har søgt om.

Netop områderne Vejlø, Svenstrup, Rettestrup og Basnæs er med sine idylliske beliggenhed få kilometer syd for Næstved by i kommuneplanen udpeget til bevaringsværdigt landskab.

Derfor indstiller Næstved Kommune at visse af områderne bliver friholdt fra solceller af hensyn til naboerne, naturen og landskabet,

Flere steder rundt i landet, senest i Ørslev nær Vordingborg, har opstilling af solcelleanlæg skabt ballade med de omkringboende.

Her har naboerne protesteret over genskin fra et 37 hektar stort solcelleanlæg. De er bange for, at deres huse taber i herligheds- og ejendomsværdi, når landbrugsjord omdannes til et industriområde.

Baron Otto Reedtz-Thott's ansøgning om at opstille 120 hektar med solceller er blandt de største herhjemme, men dog langfra Danmarks største solcellepark.

For i nabokommunen Faxe har poltikerne netop sagt god for at starte planlægningen af det største solcelleanlæg i Nordeuropa, som skal opføres ved Bregentved Gods i Haslev.

Her er der planer om at opstille et anlæg på 410 hektar - svarende til mere end 300 fodboldbaner.

arrow Plan for 37 hektar stort solcelleanlæg på vej
07. marts 2018 kl. 06:45 Opdateret: kl. 19:23
arrow Lokalrådet klar til at drøfte solcellepark
25. januar 2018 kl. 15:51 Opdateret: kl. 11:28
arrow - Solcellerne er en ny afgrøde
25. januar 2018 kl. 11:56 Opdateret: kl. 15:54

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk