26. januar 2020
16 millioner kroner ekstra til skolerne skaber politisk splid. Foto: Mia Than West
16 millioner kroner ekstra til skolerne skaber politisk splid. Foto: Mia Than West
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gaveregn til skoler ender i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gaveregn til skoler ender i byrådet
Næstved - 05. december 2019 kl. 19:28
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det skulle egentlig være så godt, at det kommunale budget i Næstved har sat ekstraordinært 16 millioner kroner af til skolerne.

arrow Læs også: Debat: Den lille forskel

Men alligevel er der opstået politisk uenighed om, hvordan pengene skal fordeles på skolerne.

Et mindretal i byrådets børne- og skoleudvalg har benyttet sig af deres såkaldte standsningsret - få sagen behandlet af byrådet.

Striden handler om, hvorvidt skolerne selv skal kunne bestemme, hvad gaveregnen skal bruges til. Eller om børn- og skoleudvalget kan pege på områder, som de synes skal have ekstra meget opmærksomhed.

Et flertal mener, at langt de fleste penge skal gå til almenområdet, mens 3,6 millioner øremærkes til specialområdet.

Mindretallet, som Venstres Sebastian Mylsted-Schenstrøm er en del af, ser hellere, at skolerne selv råder over pengene.

- Pengene bør tildeles skolerne uden øremærkning, så de selv kan prioritere, hvor behovet er størst. Det er i budgetforhandlingernes ånd, at pengene går til den almene undervisning, siger Sebastian Mylsted-Schenstrøm.

Formand for Børne- og skoleudvalget, den radikale Lars Hoppe Søe, er drøn ærgerlig over, at sagen om 16 millioner kroner ekstra til skolerne ender i byrådssalen.

- Jeg synes godt nok, at det er ærgerligt. I bund og grund er vi enige, men nu skal vi tale om marginaler, og jeg tvivler på, at det vil ændre på noget at diskutere sagen i byrådet, siger han.

Til gengæld glæder han sig over, at byrådet har anerkendt, at der skal sendes ekstra mange penge til kommunens skoler.

- Vi har tillid til, at skolerne selv er i stand til at prioritere, siger Sebastian Mylsted-Schenstrøm.

Fordelingen af 16 millioner kroner på skolerne skal diskuteres på årets sidste byrådsmøde 17. december.

arrow Særlig skulptur til Næstved som tak for perfekt DM i Skills
18. december 2019 kl. 16:11 Opdateret: kl. 12:45

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk