17. august 2018
Gangbroen, der forbinder Sct. Jørgens Park med Åderupkvarteret, blev taget ned før skolernes sommerferie og er i fuld gang med at blive renoveret. Hvornår den er på plads igen vides ikke helt. Foto: Anna Møhl
Gangbroen, der forbinder Sct. Jørgens Park med Åderupkvarteret, blev taget ned før skolernes sommerferie og er i fuld gang med at blive renoveret. Hvornår den er på plads igen vides ikke helt. Foto: Anna Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gangbro bliver forsinket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gangbro bliver forsinket
Næstved - 09. august 2018 kl. 07:29
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Balustrene er skyld i, at gangbroen over Vordingborgvej alligevel ikke når at komme på plads igen her i løbet af august. Det er de lodrette stænger, der udgør rækværket på broen, som er mere medtagne end troet.

- Balustrene er nogle steder mere rustne end forventet, og det er et stort arbejde at rense dem. Her er tale om håndarbejde, siger Helle Smith, driftsleder ved kommunens Vej & Park.

Gangbroen blev opført i 1971 i forbindelse med byggeriet af Sct. Jørgens Park og bliver i dag i høj grad brugt af skoleelever, der går på Kobberbakkeskolens afdeling Sct. Jørgens på Manøvej. Derfor startede nedtagningen og den store brorenovering umiddelbart før sommerferien og skulle efter planen være afsluttet 24. august, men det kan ikke nås.

- Renoveringen skrider frem som planlagt, men der er bare lige kommet lidt ekstra arbejde på, siger Helle Smith.

Prisen for renoveringen er sat til omkring 2,4 mio. kroner, og det holder. Gangbroen er lavet af stål, som bliver renset, sandblæst, repareret og malet i den oprindelige gråblå farve med grøn undertone. Der kommer også ny kunststofbelægning på broen, hvilket også skal ordnes, mens den er på værksted. Gangbroen er tidligst klar til brug i starten af september.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk