18. oktober 2018
Tørvegravning i mosen skaffede ikke kun brændsel til glasovnene men ramte også ind i en række bopladser med fund fra ældre stenalder.
Tørvegravning i mosen skaffede ikke kun brændsel til glasovnene men ramte også ind i en række bopladser med fund fra ældre stenalder.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gå ind i fortællingen om mosen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gå ind i fortællingen om mosen
Næstved - 14. december 2017 kl. 10:01
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Museum Sydøstdanmark har modtaget 300.000 kroner fra den almennyttige »15. Juni Fonden« til formidlingen af historien om mosen - et projekt til ca. 1 mio. kr.

Det skriver Sjællandske.
Arkæolog Kristoffer Buch Pedersen fra Museum Sydøstdanmark er ansvarlig for den del af Det Nye Holmegaard, som komme til at handle om Holmegaards Mose og meget optaget af, at folk skal kunne fornemme historien, når de går rundt i mosen.

- Stenalderkulturen i mosen er et af de helt store emner på Det Nye Holmegaard, og vi vil gerne give folk en mere »unplugged« oplevelse, siger Kristoffer Buch Pedersen.

Der er gjort rigtig mange spændende fund fra stenalderen i Holmegaards Mose, og en af de gode historier er beskrevet i oplægget til udstillingen:

Da en arbejdsmand under anden verdenskrig i 1940erne fortalte en lokal amatørarkæolog, at de havde gravet i dynger af nøddeskaller og flint i stedet for tørv, blev der med det samme sendt bud efter Nationalmuseet. Få dage efter var en arkæologisk undersøgelse af tørvegraven sat i værk. Det viste sig, at der tre meter nede i de vandmættede tørvelag fandtes spor af gentagne bosættelser med hyttetomter, værksteder til flinthugning, dynger af måltidsrester og kasserede redskaber i træ, ben og hjortetak. Der er hverken før eller siden fra en så tidlig del af stenalderen i Nordvesteuropa set en boplads med så flot en bevaringsgrad.

Der bliver en udstilling inde på glasværket om 10.000 års kreativitet, som tager udgangspunkt i de lokale fund fra stenalderen, og så kan man opleve historien tættere på ved at gå en tur i mosen. Her bliver ni poster, hvor man kan opleve stykker fra mosens historie fra for 11.000 til 6.000 år siden.

- Men der er ikke tvivl om, at det bliver en realitet, siger Kristoffer Buch Pedersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk