29. oktober 2020
Teddy Pedersen (th.), Jonas Carstensen og Henrik Larsen er nye forpagtere af det tidligere Fyrtøjet overfor Banegårdspladsen i Næstved. De er også indehavere af Jæger Pub i Fuglebjerg. Da gutterne overtog stedet, var der et tykt lag nikotin overalt. Det er nu væk, og de er i fuld gang med renoveringen. De gamle toiletter skiftes ud med nye, og der er opsat pallerammer på væggene. Foto: Mia Than West
Teddy Pedersen (th.), Jonas Carstensen og Henrik Larsen er nye forpagtere af det tidligere Fyrtøjet overfor Banegårdspladsen i Næstved. De er også indehavere af Jæger Pub i Fuglebjerg. Da gutterne overtog stedet, var der et tykt lag nikotin overalt. Det er nu væk, og de er i fuld gang med renoveringen. De gamle toiletter skiftes ud med nye, og der er opsat pallerammer på væggene. Foto: Mia Than West
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fyrtøjet har fået nye forpagtere og skifter navn til Jæger Pub Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fyrtøjet har fået nye forpagtere og skifter navn til Jæger Pub Næstved
Opdateret 07. maj 2019 kl. 08:46
Næstved - 06. maj 2019 kl. 13:56
Af Mia Than West

Jæger Pub Næstved. Det bliver det navn, som det tidligere værtshus Fyrtøjet på Farimagsvej i Næstved fremover kommer til hedde.

arrow Læs også: Jæger Pubben er blevet solgt - sælgere beholder lokal pub

De tre gutter fra Fuglebjerg-området, Jonas Carstensen, Henrik Larsen og Teddy Pedersen, har forpagtet værtshuset og er nu i fuld gang med at renovere stedet.

Planen er, at konceptet bliver det samme som Jæger Pub på Sandvedvej i Fuglebjerg - dog uden diskotek Top-Hat.

De købte pubben i Fuglebjerg tilbage i december 2017 og har her formået at skabe succes. Nu har de tre gutter fået mod på at drive endnu et værtshus.

De forpagter lokalerne i foreløbig seks år - med mulighed for at købe om 12 måneder.

- Der er mange værtshuse i Næstved, og der er stor konkurrence her. Vi vil gerne lige have mulighed for at se, hvordan det går, inden vi køber, fortæller Henrik Larsen til Sjællandske.

De overtog nøglerne den 13. april og har siden knoklet med at istandsætte lokalerne.

Bygningen bliver moderniseret både indvendigt og udvendigt. Der kommer nye lofter, nye gulve, ny maling på væggene og nye toiletter.

Baren beholder de, men væggene beklædes med pallerammer som på pubben i Fuglebjerg. Facaden bliver også lavet om, så den passer til naboen »Ristorante Italia«.

Det er den nuværende ejer af værtshuset på Farimagsvej 34, der tog kontakt til Jonas Carstensen, Henrik Larsen og Teddy Pedersen og spurgte, om de kunne være interesseret i at overtage stedet. Og det ville de gerne. Med en central placering i Næstved lige overfor Banegårdspladsen forventer de, at Jæger Pub Næstved nok skal tiltrække gæster.

De satser på de faste stamgæster - også dem, der kommer fra morgenstunden for at få lidt at drikke. Derudover vil de også gerne have fat i de unge og har planer om blandt andet torsdagsbar og mulighed for at spille beer pong.

- Det er et blandet publikum, vi går efter. Det er både nye og gamle stamkunder, siger Jonas Carstensen og fortæller, at der selvfølgelig gerne må ryges på Jæger Pub Næstved.

- Det hører med, når de sidder og får en øl. Ellers kan man lige så godt lade være med at åbne, fastslår han.

Der er ventilationsanlæg, så det er til at holde ud at være på pubben, selv om der må ryges. Og der vil altid være fem forskellige fadøl på anlægget, så der er lidt for enhver smag.

De tre gutter satser også på, at der skal spilles noget billard. De har indkøbt et spritnyt bord. De har desuden planer om livemusik den første lørdag i hver måned.

- Jeg tror, det kan blive et fint sted. Det skal være hyggeligt, pænt og rent, konstaterer Henrik Larsen.

Lige nu er der byggerod overalt. De forsikrer, at de nok skal blive færdige til åbningsfesten torsdag den 30. maj klokken 12.

Her er alle velkommen, og der vil være livemusik fra klokken 15 til 18 og musik i løbet af aftenen.

Til at starte med er der åbent i Jæger Pub Næstved mandag til onsdag fra klokken 8 til 22, torsdag fra klokken 8 til midnat og fredag og lørdag fra klokken 8 til 05.

arrow Kæmpe billedserie: 600 festede i Fuglebjerg Hallen
08. marts 2020 kl. 14:41 Opdateret: kl. 13:02
arrow Se billeder: Da Fyrtøjet blev til Jæger Pub
31. maj 2019 kl. 11:00 Opdateret: kl. 08:58
arrow Se billederne: Forårsfest gentages næste år
10. marts 2019 kl. 12:15 Opdateret: kl. 11:42
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk