11. december 2019
Bjarne Rasmussen, 72 år og fra Skelby arbejdede på glasværket i 38 år og blev headhuntet til glasprojektet af en gammel kollega. Han er fotograferet med en 1 liters Kijafa flaske. Den fandtes også i mindre størrelser, for større flasker end 75 cl. måtte ikke sælges i Danmark. Flasken på 1 liter blev derfor solgt til eksport af kirsebærvin, så danskerne kunne købe den med hjem igen fra færgen. Fotos: Niels Brande
gallery icon

Se billedserie

Bjarne Rasmussen, 72 år og fra Skelby arbejdede på glasværket i 38 år og blev headhuntet til glasprojektet af en gammel kollega. Han er fotograferet med en 1 liters Kijafa flaske. Den fandtes også i mindre størrelser, for større flasker end 75 cl. måtte ikke sælges i Danmark. Flasken på 1 liter blev derfor solgt til eksport af kirsebærvin, så danskerne kunne købe den med hjem igen fra færgen. Fotos: Niels Brande
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frivillige har undersøgt 27.000 stykker glas - men hvorfor?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivillige har undersøgt 27.000 stykker glas - men hvorfor?
Opdateret 18. februar 2016 kl. 20:22
Næstved - 17. februar 2016 kl. 18:28
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På sjette år er et korps af frivillige i Næstved i gang med at registrere den store glassamling af prøver fra Holmegaard Glasværk, som Næstved Museum fik overdraget af Rosendahl, da de købte glasværket.

Indtil videre er 27.000 enheder registreret, og vurderingen fra den ansvarlige, museumsinspektør Susanne Outzen, er, at der samlet set ertale om cirka 35.000 enheder i form af flasker, lamper, drikkeglas, vaser og meget andet fra det hedengangne glasværk.

- Vi har indtil videre været i gang i fem år og regner med, at det vil vare yderligere to-tre år, siger museumsinspektøren.

Af sikkerhedshensyn må Ugebladet ikke oplyse, hvor arbejdet foregår, men Susanne Outzen fortæller, at der udover hende som lønnet ansat er omkring 30 frivillige, der arbejder en dag eller to om ugen med at sortere, undersøge og registrere de mange flasker.

Nogle har tidligere arbejdet på glasværket, andre har relationer og endnu andre har en interesse i glas, historien eller er bare blevet grebet af stemningen.

En af de frivillige glasregistranter er Bjarne Rasmussen på 72 år fra Skelby.

- Jeg arbejdede på glasværket i 38 år og blev headhuntet til projektet her af en gammel kollega. Jeg har været her siden begyndelsen af 2013, så det er ikke så længe. De manglede dengang nogen til at registrere de mange prøver fra flaskeværket. Pigerne ville nemlig ikke røre dem med en ildtang, for det var for kedeligt, fortæller Bjarne Rasmussen.

Da han arbejdede på glasværket, var det som salgsassistent i emballageafdelingen, hvor de blandt andet solgte flasker. Derfor har han også en stor viden, som han sammen med en tidligere kollega nu benytter til at få identificeret de mange genstande, og sommetider registrerer han flasker, som stadig er så bekendte for hamn, at han kan huske det oprindelige varenummer, selv om det er 13 år siden, han forlod glasværket.

En anden af registranterne er Britta Molander, Hun er 74 år og bor i Fuglebjerg, men har tidligere levet omkring glasværket.

- Jeg har arbejdet her i to år. Min opgave er at skrive andres registreringer ind i det program, vi bruger til at registrere genstandene. Jeg startede her af flere årsager. Jeg er pensioneret og ville gerne lave noget. Jeg har længe været frivillig i Røde Kors, men jeg synes, det er sjovt at sidde ved computeren, så da en veninde spurgte, om jeg ville være med, sagde jeg ja. Jeg synes, det er sjovt at arbejde ved computeren, og så er det spændende at være med til at bevare historien, fortæller Britta Molander, der tidligere boede i Fensmark sammen med sin mand, der var ansat ved glasværket, hvor han arbejdede med at bygge inventar til de butikker, der solgte Holmegaards varer. Glas og glasværket har altid været tæt på Britta Molanders liv, og derfor bruger hun nu en dag om ugen på registreringen.

Som en udløber af glassamlingen og den store interesse for glashistorien i området, har museet arrangeret en to-dages glaskonference 10.-11. marts.

Her vil gæster fra både ind- og udland fortælle under temaet Nordic Utyility Glass Conference.

Som navnet indikerer, foregår konferencen på engelsk, da der kommer både udenlandske gæster samt talere fra glasmuseer i Norge og Finland. Har man lyst til at deltage, skal man tilmelde sig seneste 22. februar ved at sende en e-mail til vb@museerne.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk