22. november 2019
Det er en række velkendte ansigter, som kommer til at stå på scenen, når Næstved Revyen vender tilbage i 2020.Foto: Niels Weiglin
Det er en række velkendte ansigter, som kommer til at stå på scenen, når Næstved Revyen vender tilbage i 2020.Foto: Niels Weiglin
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frivillig revy for 32. gang: Det skal fejres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivillig revy for 32. gang: Det skal fejres
Næstved - 07. november 2019 kl. 18:50
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

24. januar er der premiere på 2020-udgaven af Næstved Revyen. Det er 32. gang i træk siden 1989, at revyen båret af frivillige kræfter er på plakaten. Der er altså ikke tale om noget jubilæum af nogen art - alligevel er undertitlen »DET skal fejres!«.

arrow Læs også: Årets revy bliver svær at stikke

Holdet bag har da heller ikke endnu lagt sig fast på, hvad det egentlig er, der skal fejres. Af bud nævnes dog det faktum, at Enø endnu ikke er oversvømmet af klimaforandringer - hvilket ellers kunne spare reparationen af Græshoppebroen. Så mon ikke man kan forvente, at både klima og Karrebæksminde er blandt emnerne, som vil blive taget under kærlig behandling?

Niels Weiglin vender tilbage som instruktør på næste års udgave af revyen, men han vil også fortsætte i rollen som skuespiller. Her er holdet fra sidste år stort set uforandret, idet Tina Nedergaard, Frederikke Kjær, Anette Strømsholt, Charlotte Skovmand og Martin Engelbæk alle er med igen. Det bliver også til et gensyn med Thomas Bjerre, som tidligere har været med.

Igen i 2020 er det frivillige, som trækker læsset. Mellem 25 og 30 frivillige arbejder på scenen, i regi, med lys og lyd, eller i baren, salen eller køkkenet.

- Mange spørger os, hvorfor vi gør det her. At se vores publikum fylde salen hver forestilling og efterfølgende høre deres begejstring over revyen og vores set-up, er hele umagen værd, skriver Næstved Revyen selv i en pressemeddelelse.

At salen i Kulturhuset på H.C. Andersens Vej er fyldt ved hver forestilling, er ingen overdrivelse. Således plejer de i alt 1.200 billetter at blive udsolgt hvert eneste år.

Sidste år var der solgt hele 900 billetter, bare fire timer efter at billetsalget var åbnet. Rekorden for hurtigste salg var i 2012, hvor billetterne var udsolgt efter en uge.

Det var dengang, hvor der opstod lang kø foran Næstved Vinhandel i Sct. Jørgens Park, som solgte revybilletterne fysisk. Sådan er det ikke længere. Nu foregår al billetsalg online, og det sættes i gang onsdag den 13. november klokken 12.

arrow Nyt ungt hold skal sætte gang i Menstrup
25. august 2019 kl. 08:24 Opdateret: kl. 16:13

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk