5. juli 2020
Efter en tur rundt i haven fører ejendomsmægler Martin Rasmussen fra EDC an hen mod fremvisningen af selve huset på Helgesvej, som parret Jesper Pedersen og Sanne Jensen overvejer at købe. Fotos: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Efter en tur rundt i haven fører ejendomsmægler Martin Rasmussen fra EDC an hen mod fremvisningen af selve huset på Helgesvej, som parret Jesper Pedersen og Sanne Jensen overvejer at købe. Fotos: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra åbent hus til solotid som boligkøber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra åbent hus til solotid som boligkøber
Næstved - 10. april 2020 kl. 16:26
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

At kigge på bolig har som så meget andet i denne tid ændret karakter.

arrow Læs også: Hussalg trodser coronakrisen: Lave priser lokker kunderne til

Der er ikke længere noget med åbent hus en masse steder men i stedet en-til-en fremvisninger, og det er på med de blå skoovertræk og handskerne, inden man går inden for.

Parret Sanne Jensen og Jesper Pedersen fra Amager har her i påsken været ude og kigge på hus i Herlufmagle.

- Vi står uden tag over hovedet ved udgangen af juni, og så giver det mere mening at købe noget nu i stedet for at skulle ud og lægge penge i en lejelejlighed, siger 30-årige Sanne Jensen. Deres nuværende lejlighed skal fraflyttes, da den skal renoveres.

Jesper Pedersen, 30 år, er oprindeligt fra Ringsted-området og er ikke så vild med at bo i lejlighed.

Ved at flytte fra Amager til Herlufmagle kan de få meget mere hus for pengene end i Københavnsområdet:

- Og så er det stadig i rimelig afstand til mine bedsteforældre på Amager og i Rødovre, siger Sanne Jensen, der lægger vægt på, at der både er skole og daginstitution i nærheden. Jesper Pedersen er glad for, at genbrugspladsen ligger tæt på. Og så er der jo svømmebad, fitness, hallen og forholdsvis kort til Netto i Gelsted.

Cirka en ud af ti solgte boliger, bliver solgt til købere udefra, mens ni ud ti bliver solgt til folk, der flytter rundt inden for kommunegrænsen, oplyser ejendomsmægler Martin Rasmussen fra EDC, som stod for eftermiddagens fremvisning på Helgesvej.

Huset her opfylder parrets ønsker om, at den ene ende af huset er åbent køkken/alrum og stue, mens der kan lukkes af til den anden ende, hvor der er badeværelse, soveværelse og børneværelser.

Huset fra 1970 er på 156 kvadratmeter, opført i gasbeton og ligger på en pænt stor grund på cirka 1.200 kvadratmeter. Prisen er sat til 1,1 mio. kroner. Huset er i et plan, hvilket er det mest populære pt, medmindre der er tale om murermestervillaer.

- Vi nåede at være til et enkelt åbent hus, men det fungerer bedre med 1:1 fremvisninger, konkluderer de, da man så ikke bliver forstyrret af andre potentielle købere

Hvis de vil købe huset, kræver det, at der bliver lavet en tilstandsrapport.

- Her skal ikke være en masse store ting, som skal laves inden for det næste halve år, siger Sanne Jensen.

- Vi har vel været ude og kigge på en seks-syv huse siden februar, og det her er helt klart et af de huse vi har set med flest muligheder indenfor vores budget, siger Jesper Pedersen, der er tømrer og vil kunne lave en del ting selv.

arrow De seriøse købere og sælgere er her stadig
06. april 2020 kl. 21:00 Opdateret: kl. 11:56
arrow Solidt boligmarked i Næstved: - Vi mangler varer på hylderne
08. januar 2020 kl. 15:41 Opdateret: kl. 09:54
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk