25. april 2018
Strafferammen for mishandling er på op til seks års fængsel. Samtidig er det skærpende omstændigheder, at volden er gået ud over værgeløse børn samt i forening mellem moren og faren. Foto: Jens Wollesen
Strafferammen for mishandling er på op til seks års fængsel. Samtidig er det skærpende omstændigheder, at volden er gået ud over værgeløse børn samt i forening mellem moren og faren. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forældre for retten: Børn slået dagligt i årevis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre for retten: Børn slået dagligt i årevis
Næstved - 16. april 2018 kl. 06:02
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En otteårig pige er så bange for at få tæsk af sin 41-årige far, at hun flygter fra ham og ud på badeværelset. I et barnligt naivt forsøg på at undgå volden forsøger hun at læne sig op mod døren, som manden giver et kraftigt skub.

arrow Læs også: Slog deres børn: Mødre modtager voldsdomme

Det får pigen til at falde og slå sit hoved så hårdt ind i vaskekummen, at det hæver, og hun får blodsudtrækninger omkring det ene øje. Hun græder.

- Det må du selv om - nu behøver jeg ikke at slå dig, siger hendes far.

Scenen er desværre ikke taget fra en uhyggelig roman. Den står beskrevet i det anklageskrift, Sjællandske har fået aktindsigt i inden en retssag, som indledes i morgen ved Retten i Næstved. Her er pigens far og hendes 34-årige mor tiltalt for mishandling af både hende og hendes 12-årige storebror samt lillesøster på seks.

Parret er tiltalt for grov vold mod alle tre børn på baggrund af en anmeldelse fra en skole i Næstved Kommune. Den ældste pige åbnede op og fortalte en lærer, hvad der foregik i hjemmet i en lille by mellem Næstved og Glumsø.

Det gjorde hun kort efter 20. februar i år, hvor hun, ifølge anklageskriftet, blev slået i hovedet af sin far med et knytnæveslag. Manden og kvinden er tiltalt for at mishandle børnene i en ukendt periode frem til netop datoen i februar.

Volden skulle i perioder være sket på daglig basis. Både moren og faren er tiltalt for at slå de to ældste børn med flad hånd på arme og ben, mens det kun skulle være den 41-årige, som slog den yngste pige. Han er desuden anklaget for at slå den ældste kraftigt på låret tre gange med en træbøjle med et stort blåt mærke til følge.

Sagens anklager, Charlotte Skovmand, oplyser, at der i retten vil blive afspillet videoafhøringer af alle tre børn, ligesom pædagoger tilknyttet dem er indkaldt som vidner.

Der er sat to retsdage af til sagen, hvor der forventes dom på torsdag.

arrow Dømt for spark og knytnæveslag mod sine børn
12. marts 2018 kl. 06:15 Opdateret: kl. 21:06
arrow Mor tiltalt for mishandling af egne børn
01. marts 2018 kl. 08:34 Opdateret: kl. 08:34

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk