20. september 2018
Før var 9-årige Martin ikke glad for at gå i skole. Nu elsker han det og trives på Karrebæksminde Privatskole. Fotos: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Før var 9-årige Martin ikke glad for at gå i skole. Nu elsker han det og trives på Karrebæksminde Privatskole. Fotos: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forældre: Derfor valgte vi privatskolen til vores børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre: Derfor valgte vi privatskolen til vores børn
Næstved - 10. september 2018 kl. 19:47
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Han startede med at have et fagligt selvværd, der var helt under gulvtæppet. Nu har han fået mod på at lære igen.

arrow Læs også: Privatskole på tredje år: Flere årsager til faldene elevtal

Sådan siger Tinna Colding Simmelhag, der er mor til Martin på otte år. Han har gået i 0. og 1. klasse på Lille Næstved Skole, afdeling Karrebækvej, og er ifølge moren lidt af en nørd.

Det var der bare ikke rigtig plads til at være i den klasse, han gik.

- Han er fagligt dygtig, men mistede fuldstændig lysten til at lære, da han ikke blev mødt i, at han var nysgerrig og gerne ville lære endnu mere. Det blev ikke rigtig accepteret, og han havde det dårligt socialt. Efter 1. klasse sagde han, at han ikke ville i skole mere, uddyber hun overfor avisen.

Det fik forældrene til at lede efter alternativer. Valget faldt på Karrebæksminde Privatskole, hvor Martin nu har taget hul på sit andet skoleår. Det har klassekammeraten Mads også.

Han gik lige som Martin på Lille Næstved Skole, afdeling Karrebækvej, og forældrene var til at starte med overbeviste om, at folkeskolen var det helt rigtige for deres søn. Men allerede i 0. klasse begyndte tvivlen så småt at komme. De oplevede, at læringen mere handlede om, hvem der var bedst til tingene end at fokusere på det enkelte barns trivsel.

- Vi havde en oplevelse af, at folkeskolen havde et endimensionelt billede, hvor det handlede om at læse bøger og blive testet i det, man havde læst. Vi oplevede en søn, der følte sig presset og stresset i det system, forklarer Maria Dose Jørgensen, der er mor til niårige Mads.

- Hvis man ikke trives, har man svært ved at lære. Jeg var ikke bekymret for hans faglighed. Jeg var mere bekymret for, hvordan han havde det, forklarer hun.

Forældrene efterspurgte derfor andre perspektiver på læring og blev i den forbindelse gjort opmærksomme på privatskolen i Karrebæksminde, som de faktisk ikke kendte til. De besøgte skolen - og var solgt.

- Vi blev forelskede i omgivelserne. Her er meget smukke og trygge rammer med en god lærerstab og tæt kontakt til ledelsen. Der er ikke langt fra tanke til handling, siger Maria Dose Jørgensen og fortsætter:

- Man oplever faktisk at have en god idé om, hvad der sker. Det er trygt som forælder og som elev. Det er et fællesskab, hvor alle hjælper hinanden.

Årsagen til, at forældrene vælger at stå frem, er, at Sjællandske for en lille måneds tid siden fortalte historien om, at den lokale folkeskole i byen oplevede stor fremgang i antallet af elever, mens privatskolen fik mange udmeldinger.

De vil derfor gerne fortælle den positive historie om skolen og baggrunden for, hvorfor de skiftede folkeskolen ud med privatskolen.

Mødrenes oplevelse er, at eleverne på Karrebæksminde Privatskole bliver mødt lige præcis der, hvor de er både fagligt og socialt. De fortæller, at skolen blandt andet arbejder ud fra en såkaldt læringstrappe, hvor eleverne eksempelvis får diplomer, som anerkender dem, uanset hvor de er fagligt.

- Der er en positiv effekt om det at lære. Det er helt okay, der hvor man er. Det bliver ikke en konkurrence eller et tabu, men det bliver accepteret, forklarer Tinna Colding Simmelhag.

Der arbejdes med differentieret undervisning på tværs af alder og niveau, og eleverne på Karrebæksminde Privatskole er ikke inddelt i klassetrin, men i grupper. Otteårige Martin er eksempelvis rigtig god til engelsk. Derfor får han undervisning i det fag sammen med elever fra gruppen med ældre elever.

- De er ret opmærksomme på, at de ikke er ens og ikke er på samme niveau. Det har en god synergieffekt. Her er det okay at være nørd og være nysgerrig på tingene og have lyst til at lære mere, forklarer Tinna Colding Simmelhag.

arrow Folkeskolen gør comeback: Privatskole mister elever
14. august 2018 kl. 05:59 Opdateret: kl. 16:50

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk