5. august 2021
Molokkerne ved genbrugsøerne på Enø flyder med henkastet pap og beboerne er trætte af flyvende affald. Foto: Preben Madsen
gallery icon

Se billedserie

Molokkerne ved genbrugsøerne på Enø flyder med henkastet pap og beboerne er trætte af flyvende affald. Foto: Preben Madsen
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folk i sommerlandet er trætte af flyvende affald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Folk i sommerlandet er trætte af flyvende affald
Næstved - 22. juli 2021 kl. 11:38
Af Kim Palm

Det er ikke blevet nemmere at komme af med skraldet, siden kommunen indførte ny affaldssortering 1. juli. Det mener flere folk i sommerlandet, der er trætte af overfyldte molokker på genbrugsøerne ude på Enø.

arrow Læs også: Uenighed i Venstre om ny havn

- Der er stadig kun tre molokker ved hver genbrugsø men de er nu blevet inddelt i flere rum, så kapaciteten er blevet mindst halveret. Det er især papir og pap som hurtigt bliver fyldt og i næsten en hel uge har beboere i området ved Gerbredgårdsvej på Enø gået og samlet affald op der er blæst rundt i området. Det er vi temmelig trætte af, fortæller Preben Madsen, der ligesom mange andre har fast pensionistadresse i sit sommerhus.

Og han er ikke alene. Formand for grundejerforeningen Gerbredgård, Jon Kryger, genkender problemet og fortæller at grundejerforeningen er i dialog med kommunen om en løsning på problemet med overfyldte genbrugsøer.

Kun til småt pap
Men ifølge Gert Christensen, der er driftsansvarlig for affaldsområdet i Næstved Kommune, så er problemet primært at folk bruger molokkerne forkert.

- Molokkerne er kun til mindre papstykker, ikke større end et A4-papir. Resten hører til storskrald, en ordning som samtlige sommerhuse er koblet med på. Men vi ser desværre hver sommer, at mange feriegæster ikke aner, hvor de skal gøre af skraldet, siger Gert Christensen.

Han tilføjer at kommunen har inspektion af genbrugsøerne tre gange i ugen og er de 75 pct. fyldt, så bliver de taget med til tømning.

En anden udfordring er at det er de helt forkerte ting, der havner ved molokkerne.

Badekar
- Vi har oplevet, at folk har stillet brugte badekar og tagpap op på genbrugsøerne. Det er helt forkert. De skal ligesom øvrigt større affald til storskrald, som kan bestilles via kommunens hjemmeside eller på den nye app, »Perfect Waste«, som han opfordrer folk til at benytte sig af.

- På app'en kan du bestille afhentning af storskrald og miljøkasser og så kommer vi og henter dit affald, siger Gert Christensen.

En anden udfordring på den første periode med ny skraldesortering er den røde miljøkasse.

Nogle husejere har angiveligt tænkt, at den gider vi ikke have indenfor dørene og har derfor smidt den i affaldsbeholderen.

- Det må man ikke. Det er faktisk helt forbudt for det er kommunens ejendom. Miljøkassen skal fyldes med batterier og malerrester og farlig kemi og afleveres til storskrald, siger Gert Christensen.

Ellers melder kommunen ikke om større sorteringsvanskeligheder siden ordningen blev indført 1. juli.

- Generelt er det gået godt og vi har fået mere affald til genbrug af genanvendelse, som er hele formålet med den nye affaldsordning, siger Gert Christensen.

arrow Debat: Uenighed om enighed
27. juli 2021 kl. 11:44 Opdateret: kl. 11:44
arrow Ny klub: Fitness, hygge og kultur under samme tag ved havnen
23. juli 2021 kl. 08:00 Opdateret: kl. 11:16
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk